Københavns Vandværk 1859-1909
Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning

VANDVÆRKETS FØRSTE ANLÆG 1851—1859. Planen til del ny kommunale Vandværk blev, som foran meddelt, ud- arbejdet 1851—1<852 af den konstituerede Vandinspektør Colding paa Grundlag af de ved den afholdte Konkurrence fremkomne Forslag og før den endelige Forelæggelse for Kommunalbestyrelsen gennemgaaet af en af den kombinerede Komité tilkaldt anset engelsk Civilingeniør James Simpson. Planen gik i Korthed ud paa at forsyne Byen med Overfladevand Ira Damhussøen i Forbindelse med det af de artesiske Boringer afgivne »Kilde- vand«, der gennem et særligt Løb skulde ledes til Søen og blandes med Over- fladevandet, hvorved deltes Kvalitet betydelig forbedredes. Vandel skulde opsamles i Damhussøens sydlige Del, hvor en Afsætning og Bundfældning af de i Overfladevandet opslemmede Sloffer tillige skulde linde Sled, derfra ledes til Set. Jørgenssø, hvor en yderligere Afklaring skulde foregaa, og derefter filtreres. Der skulde bygges 5 Filtre umiddelbart Øst for Søen mellem denne og Vesterfarimagsvejen paa en Grund, der tilhørte Kommunen, og fra disse skulde Vandet ledes til lo Reservoirer paa den modsatte Side af Farimags- vejen. Her, i Glaciet, skulde tillige opføres Maskin- og Pumpeanlæg, der fra de ovennævnte Fil Lerreservoirer gennem en 24" Ledning over Stadsgraven skulde pumpe Vandel ind i Byens Ledningsnel under et Tryk af 140 Fod o. D. V. Planen gik endvidere ud paa i Søndermarken ud for Frederiksberg Slot at anlægge el Vandreservoir og forbinde delte med Ledningsnettet ved en 15" Ledning udgaaende fra den 24" Ledning over Stadsgraven og videre ad Vesterbro og Roskilde Landevej. Reservoiret skulde optage det Overskud af Vand, der i Dagens Løb til Tider kunde fremkomme, naar Forbruget var mindre end den oppumpede Vandmængde, og atier afgive dette til Byen i Nattens Løb, hvor Pumpningen skulde indskrænkes. Direkte som Udlignings- reservoir vilde Bassinet, som senere omtalt, dog ikke kunne tjene, idel det 6