Københavns Vandværk 1859-1909
Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning

42 VANDVÆRKETS FØRSTE ANLÆG 1851—1859 ikke vilde blive tilstrækkelig højt beliggende hertil. Det foreslaaede Anlæg var planlagt til fuldt udført at kunne præstere en Vandmængde af 450 000 Kbfd. eller 106 000 Tdr. pr. Døgn, altsaa omtrent dobbelt saa meget som det da- værende Vandforbrug. En saa stor Vandmængde kunde paa det daværende Tidspunkt ikke til- vejebringes som »Kildevand«. Naturlige Kilder af væsentlig Betydning for Vandforsyningen fandtes ikke i Byens Nærhed, og de mere righoldige Kilder ved Taastrup-Valby, Thorsbro, Skjævekilde m. 11. var for fjærnt og lavt beliggende til med rimelig Bekostning at kunne benyttes og paaregnedes iøvrigt heller ikke at kunne afgive de fornødne Vandmængder til Forsyningen. Heller ikke fra de med saa stort Held i Damhussøens Opland udførte arte- siske Boringer, af hvilke flere allerede var inddragne i Vandforsyningen, turde man paaregne saa store Vandmængder, højst 200 000 Kbfd. pr. Døgn, altsaa noget under Halvdelen deraf. Byens Forsyning maatte derfor for en væsentlig Del som hidtil baseres paa Overfladevand, og da der intet Vandløb fandtes i Nærheden med saa stor Vandføring hele Aaret igennem, at Forsyningen kunde ske jævnt derfra, maalle der indrettes Vandreservoirer af saadan Størrelse, at der deri under Tøbrud og Regn kunde opsamles de fornødne Vandmængder til Byens Forsyning i den tørre Aarstid og til Dækning af, hvad der i samme Tid fordampede. Det fornødne Overfladevand foresloges, som alt anført, taget fra Dam- hussøen , hvis Opland var langt større end nogen af de andre Søers, og hvortil der under Tøbrud og Regn strømmede betydelig større Vandmængder, end de ny Anlæg var beregnede til. Som Reservoirer foresloges anvendt Damhussøens sydlige Del og Set. Jørgenssø, der efter Rensning og Forhøjelse af Dæmningerne deromkring under Hensyn til den stadige Tilstrømning af Kildevand, skønnedes at afgive tilstrækkeligt Beholderrumfang. Vel havde man endnu ikke nogen lang Er- faring om Varigheden af de artesiske Boringers Ydeevne, men der var dog Grund til at formode, at denne vilde holde sig, om end maaske med mindre, periodiske Svingninger efter Aarstiden, og da ny Reservoirer altid senere kunde tilføjes, hvis de foreslaaede viste sig utilstrækkelige, blev Størrelsen af disse fastsat under Forudsætning af stadig Tilstrømning fra Boringerne. Der paa- regnedes herved sparet i Anlægskapital 100 000 Rbd. og i aarlig Driftskapital 8000 Rbd. Damhussøens sydlige Del var del Hensigten at rense for Mudder til en Dybde af 2 å 3 Fod under den eksisterende Søbund; helt til det underliggende Rullestenssand, der strækker sig under Søen og videre mod Syd, turde man ikke gaa, da der havde vist sig at være Afløb for Vandel i delte Lag til