Københavns Vandværk 1859-1909 Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning
Forfatter: F. Øllgaard, H.A. Nielsen
År: 1909
Forlag: Københavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning
Sted: København
Udgave: Første udgave
Sider: 118
UDK: 061.5(489) Køb, 628.1.0 L Køb St.F.
DOI: DOI
Eksemplarer: 2
Sponsor: Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Emne: Vandforsyning, København, Anlæg, Geologi
I Anledning af at Københavns Vandværk i indeværende Aar har bestaaet i 50 Aar, har Kommunalbestyrelsen vedtaget Udgivelsen af en historisk Beretning om Stadens Vandforsyning.
Nærværende Beretning er derefter bleven udarbejdet ved Vandværkets Foranstaltning. Det første Afsnit, »Om Københavns Vandforsyning indtil 1812«, er forfattet af Professor, Kredslæge H. A. Nielsen, de øvrige Afsnit af Direktør F. Øllgaard med Bistand af Ingeniørerne R. P. C. Larsen og H. W. Secher.
Københavns Vandværk, August 1909.
Noter
Sed posuere consectetur est at lobortis. Donec ullamcorper nulla non metus auctor fringilla. Cras mattis consectetur purus sit amet fermentum. Vestibulum id ligula porta felis euismod semper.
42
VANDVÆRKETS FØRSTE ANLÆG 1851—1859
ikke vilde blive tilstrækkelig højt beliggende hertil. Det foreslaaede Anlæg
var planlagt til fuldt udført at kunne præstere en Vandmængde af 450 000 Kbfd.
eller 106 000 Tdr. pr. Døgn, altsaa omtrent dobbelt saa meget som det da-
værende Vandforbrug.
En saa stor Vandmængde kunde paa det daværende Tidspunkt ikke til-
vejebringes som »Kildevand«. Naturlige Kilder af væsentlig Betydning for
Vandforsyningen fandtes ikke i Byens Nærhed, og de mere righoldige Kilder
ved Taastrup-Valby, Thorsbro, Skjævekilde m. 11. var for fjærnt og lavt
beliggende til med rimelig Bekostning at kunne benyttes og paaregnedes
iøvrigt heller ikke at kunne afgive de fornødne Vandmængder til Forsyningen.
Heller ikke fra de med saa stort Held i Damhussøens Opland udførte arte-
siske Boringer, af hvilke flere allerede var inddragne i Vandforsyningen, turde
man paaregne saa store Vandmængder, højst 200 000 Kbfd. pr. Døgn, altsaa
noget under Halvdelen deraf. Byens Forsyning maatte derfor for en væsentlig
Del som hidtil baseres paa Overfladevand, og da der intet Vandløb fandtes i
Nærheden med saa stor Vandføring hele Aaret igennem, at Forsyningen kunde
ske jævnt derfra, maalle der indrettes Vandreservoirer af saadan Størrelse, at
der deri under Tøbrud og Regn kunde opsamles de fornødne Vandmængder
til Byens Forsyning i den tørre Aarstid og til Dækning af, hvad der i samme
Tid fordampede.
Det fornødne Overfladevand foresloges, som alt anført, taget fra Dam-
hussøen , hvis Opland var langt større end nogen af de andre Søers, og
hvortil der under Tøbrud og Regn strømmede betydelig større Vandmængder,
end de ny Anlæg var beregnede til.
Som Reservoirer foresloges anvendt Damhussøens sydlige Del og Set.
Jørgenssø, der efter Rensning og Forhøjelse af Dæmningerne deromkring
under Hensyn til den stadige Tilstrømning af Kildevand, skønnedes at afgive
tilstrækkeligt Beholderrumfang. Vel havde man endnu ikke nogen lang Er-
faring om Varigheden af de artesiske Boringers Ydeevne, men der var dog
Grund til at formode, at denne vilde holde sig, om end maaske med mindre,
periodiske Svingninger efter Aarstiden, og da ny Reservoirer altid senere kunde
tilføjes, hvis de foreslaaede viste sig utilstrækkelige, blev Størrelsen af disse
fastsat under Forudsætning af stadig Tilstrømning fra Boringerne. Der paa-
regnedes herved sparet i Anlægskapital 100 000 Rbd. og i aarlig Driftskapital
8000 Rbd.
Damhussøens sydlige Del var del Hensigten at rense for Mudder til en
Dybde af 2 å 3 Fod under den eksisterende Søbund; helt til det underliggende
Rullestenssand, der strækker sig under Søen og videre mod Syd, turde man
ikke gaa, da der havde vist sig at være Afløb for Vandel i delte Lag til