Københavns Vandværk 1859-1909
Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning

VANDVÆRKETS FØRSTE ANLÆG 1851—1859 43 Kalvebodstrand. En Del af den mest lerede Jord skulde derfor ogsaa bestandig lades tilbage for at gøre Søbunden vandtæt. Til Adskillelse mellem Søens sydlige og nordlige Del skulde opføres en Tværdæmning og fra denne mod Syd langs Søens Vestside en anden Dæmning i en Afstand af 16 Fod indenfor den eksisterende. Herved tilvejebragtes særligt Afløh til Stranden gennem Grundslusen under Roskilde Landevej for Damhus- søens nordlige Del, til hvilken fremtidig den Del af Overfladevandet, som der ikke var Brug for til Vandforsyningen, skulde ledes. Begge Dæmninger skulde føres op til en Højde af 33 Fod o. D. V. og de øvrige Dæmninger omkring Søens sydlige Del forstærkes og forhøjes saaledes, at Vandet kunde opstemmes til 3 Fod over det daværende Flodemaal, der laa 26 Fod o. D. V. Der op- naaedes herved i Forbindelse med den ved Rensningen tilvejebragte større Dybde ialt en Middeldybde af ca. 9 Fod mod 4 å 5 Fod tidligere, og Søen vilde, naar den var fyldt til den angivne Højde, 29 Fod o. D. V., indeholde en Vandmængde af henved 25 Millioner Kubikfod. Vandtilledningen til Damhussøens sydlige Del skulde for Kildevandels Vedkommende ske ad et særligt Vandløb af 3 Fods Bredde i Bunden og be- skyttet ved Dæmninger paa begge Sider med større Markvandsløb udenom til Afledning af Overfladevandet. Løbet skulde befries fuldkomment for Tørv o. s. v. og udfores med Blaaler, hvor delte var fornødent, samt belægges med et 2 å 3 Tommer tykt Sandlag i Bunden. De artesiske Boringer var udførte dels langs selve Harrestrupaaen, dels langs mindre Tilløb til denne. Langs disse forskellige Løb skulde Kildevandsløbet paa sin yderste Strækning for- grene sig, men iøvrigt følge Harrestrupaaen, der skulde danne det ene Mark- vandsløb og ved Islebro oplage det andet. Ved Islebro skulde tillige op- føres en Dæmning med el Stigbord, hvorved det fornødne Tilskud af Over- fladevand, naar delte var klart og rent, kunde indledes i Kildevandsløbet og derigennem tilføres Damhussøens sydlige Del, medens Resten gennem Harrestrupaaen tilflød Damhussøens nordlige Del. I en lidt senere udgiven kort Fremstilling af den udarbejdede Plan frem- fører Golding, at det Spørgsmaal kunde rejses, om det ikke meget vilde være al foretrække at indlede Kildevandet lige til Byen i lukkede Ledninger i Stedet for gennem aabne Løb til Damhussøen, men bemærker hertil »al da Kilde- vandet indeholder kulsurt Jærnforilte, som under Luftens Indvirkning udskiller sig hurtigt, og kulsur Kalk, som ikkun ved at blive udsat i længere Tid for Luftens Paavirkning udskilles af Vandet, bliver del ogsaa nødvendigt at føre Vandet i aabne Ledninger, hvori alt Jernet og en Del af Kalken vil af- sætte sig«. Fra Damhussøen til Byen var Vandtilledningen hidtil sket gennem Grøndals- og Ladegaardsaaen med Udløb i Peblingesøen. Dette Løb agledes nu benyttet 6*