Københavns Vandværk 1859-1909 Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning
Forfatter: F. Øllgaard, H.A. Nielsen
År: 1909
Forlag: Københavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning
Sted: København
Udgave: Første udgave
Sider: 118
UDK: 061.5(489) Køb, 628.1.0 L Køb St.F.
DOI: DOI
Eksemplarer: 2
Sponsor: Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
I Anledning af at Københavns Vandværk i indeværende Aar har bestaaet i 50 Aar, har Kommunalbestyrelsen vedtaget Udgivelsen af en historisk Beretning om Stadens Vandforsyning.
Nærværende Beretning er derefter bleven udarbejdet ved Vandværkets Foranstaltning. Det første Afsnit, »Om Københavns Vandforsyning indtil 1812«, er forfattet af Professor, Kredslæge H. A. Nielsen, de øvrige Afsnit af Direktør F. Øllgaard med Bistand af Ingeniørerne R. P. C. Larsen og H. W. Secher.
Københavns Vandværk, August 1909.
Noter
Sed posuere consectetur est at lobortis. Donec ullamcorper nulla non metus auctor fringilla. Cras mattis consectetur purus sit amet fermentum. Vestibulum id ligula porta felis euismod semper.
62
VANDVÆRKETS UDVIKLING 1860—1893
ordentlig Kraft og kunde naa en Slighøjde af nogle og tyve Fod over Søens
Vandspejl. I de nærmest følgende Aar fortsattes disse Boringer, idel der dels
blev udført en halv Snes Boringer langs Søens sydøstlige Hjørne, der afgav
Vandet til Pumpestationen, og dels udførtes forskellige Undersøgelsesboringer
omkring Søen for at erfare Udstrækningen af de vandførende Lag. Vandet fra
de førstnævnte Boringer førtes gennem interimistiske Trærender for største
Delen beliggende i Søen, men over dennes Vandspejl, til den ældre Ledning
til Pumpestationen og kunde til denne afgive ca. 80 000 Tdr. i Døgnet, altsaa
omtrent 2/s af den hele Vandmængde, Søndersøværket var i Stand til at op-
pumpe. Alle disse Boringer var imidlertid kun udforede med de Smedejernsrør
af dels 3" og dels 41/2,z Diameter, der havde tjent til deres Udførelse, og del
viste sig hurtigt, at saadanne Rør kun havde meget ringe Modstandskraft over
for Vandet fra de dybe underjordiske Lag, idet dette indeholder forskellige
flygtige Svovlforbindelser ganske vist kun i minimale Mængder, men paa
Grund af den store Vandmængde, der i Døgnets Løb passerer gennem Bore-
røret, dog tilstrækkeligt til at angribe Rørets Jernvægge, saaledes at disse i
Løbet af faa Aar blev helt gennemtærede og gennemhullede, hvorved Vandel
svandt borl derigennem, og Borerøret saaledes ganske mistede sin tidligere
Vandføring. Ogsaa den Omstændighed al Borerørene maatte afgive Vandet til
en Rende beliggende over Søens Vandspejl bevirkede, at meget Vand gik tabt,
idel en Del af del banede sig Vej op langs med Rørets Sider og derved løb
ud i Søen.
Efter at have indhøstet disse Erfaringer om de underjordiske Vandlags
Righoldighed og Vandels Beskaffenhed deri paabegyndtes der i 1891 et Anlæg
af mere permanent Natur til Indvinding af Kildevand langs Søndersøs
Bredder, og der blev i den Anledning yderligere indkøbt et Areal paa ca.
12 Tdr. Land langs Søens sydøstlige Del for al skaffe den fornødne Plads
dertil. Det første Anlæg bestod i en dybtliggende, 1500 Fod lang Samle-
ledning af 27" Betonrør anbragt ca. 10 Fod under Søens Vandspejl, hvilken
Samleledning tjener til at oplage Vandet fra en Række Boringer langs med
den, og den afgav Vandet til den ældre Forbindelsesledning mellem Søen og
Pumpestationen. Ved al give Borerørene Alløb til en Samleledning liggende
dybt under Søens Vandspejl forhindrede man, al Vandet fra de underjordiske
vandførende Lag banede sig Vej ud til Søen og saaledes gik tabt for Vand-
forsyningen, og desuden forøges derved i væsentlig Grad de enkelte Boringers
Vandføring, idet denne vokser meget nær proportionalt med den Dybde under
Vandrejsningen i det vandførende Lag, i hvilken der gives Borerøret frit Af-
løb. — For at give Boringerne en større Varighed udforedes disse med støbte
Rør, overtrukne indvendig og udvendig med et Asfaltlag af samme Art som
almindeligvis anvendes ved støbte Vandrør, Boringerne udførtes da paa den