Københavns Vandværk 1859-1909 Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning
Forfatter: F. Øllgaard, H.A. Nielsen
År: 1909
Forlag: Københavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning
Sted: København
Udgave: Første udgave
Sider: 118
UDK: 061.5(489) Køb, 628.1.0 L Køb St.F.
DOI: DOI
Eksemplarer: 2
Sponsor: Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
I Anledning af at Københavns Vandværk i indeværende Aar har bestaaet i 50 Aar, har Kommunalbestyrelsen vedtaget Udgivelsen af en historisk Beretning om Stadens Vandforsyning.
Nærværende Beretning er derefter bleven udarbejdet ved Vandværkets Foranstaltning. Det første Afsnit, »Om Københavns Vandforsyning indtil 1812«, er forfattet af Professor, Kredslæge H. A. Nielsen, de øvrige Afsnit af Direktør F. Øllgaard med Bistand af Ingeniørerne R. P. C. Larsen og H. W. Secher.
Københavns Vandværk, August 1909.
Noter
Sed posuere consectetur est at lobortis. Donec ullamcorper nulla non metus auctor fringilla. Cras mattis consectetur purus sit amet fermentum. Vestibulum id ligula porta felis euismod semper.
VANDVÆRKETS UDVIKLING 1860—1893
63
Maade, at der ved den sædvanlige Skyllemetode nedboredes et Borerør af Slaal
af 61//' Diameter; naar Borerøret var naaet tilstrækkelig dybt ned i det vand-
førende Lag, og dette var i fornøden Grad udskyllet, nedsænkedes der inden i
Borerøret et støbt Forerør af 5" indvendig Diameter og med y/' Godstykkelse,
hvorefter Borerøret løftedes op ved Hjælp af Dunkrafte for paany al komme
til Anvendelse ved den næste Boring. Den nederste Del af det nedsænkede
Forerør er forsynet med talrige langagtige Slidser, der tjener til Vandets Ind-
trængen i Røret. Ved at anvende Støbejern i Stedet for Smedejern til Udforing
af Borerørene og ved at give Rørvæggen en forholdsvis stor Tykkelse var der
Grund til at vente, al Boringerne vilde faa en langt større Modstandskraft
overfor Tæring af Borevandet, end Tilfældet var ved de tidligere anvendte Rør;
senere foretagne Undersøgelser ved saadanne støbte Forerør, der har været i
Virksomhed i en lang Aarrække, har ogsaa bekræftet Rigligheden af denne
Antagelse.
Omkring 1889 blev det atter nødvendigt paa Grund af det voksende Vand-
forbrug al lænke paa Udvidelsen af de til Vandets Filtrering og Oppumpning
til Byen tjenende Anlæg. Som all nævnt trykkedes Vandet ved Maskin-
pumperne direkte ud i Ledningerne, der forsyner Byen; men da Forbruget er
meget variabelt, og Oppumpningen ikke ganske kunde følge det øjeblikkelige
Forbrug, strømmede Vandet, naar der oppumpedes mere end der forbrugtes,
og Trykket i Ledningerne derved steg til ca. 150 Fod o. I). V., over Toppen
af Taarnet i Søndermarken ud i det derværende Bassin. Om Aftenen og
NaLLen var Forbruget i Byen meget ringe, Pumperne standsedes da i Reglen
Ira Kl. 11 Aften til Kl. 5 Morgen, og Byen forsynedes som tidligere nævnt
direkte fra Bassinet i Søndermarken, hvorved Trykket i Ledningerne faldt til
ca. 90 Fod o. D. V., el Tryk der vel kunde være tilstrækkeligt om Natten,
men ikke om Dagen. I Dagtimerne kunde Vandel fra Søndermarksbassinel
derimod ikke strømme ind til Byen, fordi dette Bassin ikke laa højt nok til
al give Vandet det fornødne Tryk. Da der ikke havdes andre Beholdere til at
optage det Vand, der kunde filtreres og oppumpes af de eksisterende Filtre
og Pumper i de Tider af Døgnet, da Forbruget var ringe, var man altsaa nødt
til al indskrænke eller helt at standse Drift af Filtre og Maskiner en stor Del
af Døgnel. Filtre og Maskiner kunde altsaa ikke fuldt udnyttes; i Stedet for
at bygge et helt nyt Vandværk med Filtre og øvrige Tilbehør bestemte man
sig da for at foretage saadanne Forandringer ved det gamle Vandværk, at
Filtre og Maskiner kunde udnyttes fuldt ud i alle Døgnets Timer, hvorved
Vandværkets Produktionsevne med normal Trykhøjde kunde forøges fra ca.
210 000 Tdr. til ca. 350 000 Tdr. pr. Døgn. Dette kunde naas ved at løfte
Bassinet ca. 50 Fod og forbinde det med Vandværket ved en større Ledning.
Maskiner og Filtre kunde da arbejde med fuld Kraft hele Døgnet igennem.