Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Jefferson 91 at tage Medicin, sagde han med en tydelig og klar Stemme : »Nej, Doctor, ikke Noget mere!« Da han ikke fik den Dosis Opium, han ellers var vænnet til at faa om Aftenen, blev hans Søvn urolig og rig paa Drømme; han satte sig op i Søvne og syntes at gennemgaa al Slags Skrivningsmaader; han talte om Sikkerhedskomitéen og sagde, at den maatte advares. Da Klokken nærmede sig 12, ønskede vi alle, at han maatte leve over Midnat, saa at hans Død kunde blive højtideliggjort ved Aarsdagen for Uafhængigheden. Femten Minutter før 12 talte vi Minutterne med Haab om nogle Minutters forlænget Liv. Kl. 4 Morgen kaldte han med klar og stærk Stemme paa den, der skulde hjælpe ham, og han var ganske klar paa, hvad han vilde have til Hjælp. Han talte ikke mere. Kl. 10 fæstede han sine Øjne bestemt paa R., som til sin store Sorg ikke forstod, hvad det var for et Ønske, hans Blik udtrykte; men hans Tjener, Burwell, saa, at hans Hoved ikke laa saa højt, som det plejede; da dette var rettet, syntes han tilfreds. Omkring Kl. 11 fæstede han atter sit Blik paa R. og bevægede sine Læber; R. førte en vaad Svamp til hans Mund; han sugede paa den og syntes lindret — dette var det sidste Tegn, han viste paa Bevidsthed. Kl. 5 Minutter før 1, den 4. Juli 1826, standsede hans Aandedræt, uden at han viste Tegn paa nogen Uro. »Jeg lukkede hans Øjne med mine egne Hænder. Han var stedse, medens han var syg, sikkert overtydet om sin nærforestaaende Død, hans Forstand var stedse klar, og intet Øjeblik røbede han den ringeste Grad af Sorg over sin Død; han var ligesaa rolig og fattet, som da han var rask.« Af hans Læges, Dr. Dunglinsons Beretning skal jeg anføre, at da Jefferson vaagnede KL c. 7 Aften den 3. Juli og saa ham staa ved Sengen, sagde han: »Ak, Doctor, er De stadigt her?« med en Stemme, der var lav og utydelig'; derpaa spurgte han: »Er det den 4de?« hvortil D. svarede: »Det vil snart være det.« (Denne Dag, den 4. Juli, som var den nationale Festdag for Uaf- hængighedserklæringen, har øjensynligt spillet en stor Rolle i J.s ellers omtaagede Bevidsthed.) Det var den 5oaarige Bestaaen, der fejredes, og i samme Øjeblik, Jefferson døde, blev hans Navn sammen med Washingtons nævnet mange Steder i Amerika i de festlige Taler; ogsaa John Adams og Franklin bleve omtalte. John Adams døde mange Mil borte fra Jefferson den samme Dag som han. Hans sidste Ord, der fremstammedes, vare: » Thomas Jefferson lever endnu/« — men Jefferson var død, da disse Ord bleve sagte.