Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Lambert- Lamartine 101 »Der har jeg ogsaa en,« siger han og synker død ned fra Hesten.« Overjæger Probsthan beretter: »Paa et Sted, hvor der stod nogle Fyrretræer, omtrent 100 Skridt ligeoverfor Skansen, sam- lede vi os, medens Kørner holdt i skraa Retning foran os med sin højre Side vendende imod Skansen; medens vi talte om, at det var umuligt at trænge ind i den meget tætte Skanse og for- drive de Franske, faldt et Skud, og Kørner raaber: »De har truffet mig godt!« Han lægger Haanden paa højre Side, bøjer sig tilhøjre bagover, falder af Hesten og er strax død.« »Døden var kommen saa pludselig, at Heltens Ansigtstræk ikke viste nogen Forandring.« Han blev begravet under en Eg, i hvis Bark hans Navn og Dødsdag blev brændt; under Begravelsen sang de Kørners Sang: »Hör’ uns, Allmächtiger!«; til Afsked sang de hans berømte: »Liitzows wilder verwegener Jagd«. Han var ikke fyldt 22 Aar. LAMBERT. (Goldsmith : Hist, of England. II. S. 180.) John Lambert, Skolemester i London, traadte under Henrik den VIIIde op imod den katolske Lære og maatte i Westminster- Hall forsvare sine Meninger ligeoverfor Kongen, Biskopperne og mange Andre; efter 5 Timers Forhandling var han udmattet og bragt til Tavshed. »Han blev da spurgt, om han vilde frafalde sin Mening, i modsat Fald maatte han miste Livet. Lambert sva- rede roligt, at han overgav sig ganske til Kongens Mildhed; hertil svarede Henrik den VIIIde: »han vilde aldrig beskytte en Kætter; hvis det var hans sidste Svar, maatte han vente at blive brændt«. Lambert, som slet ikke viste Tegn paa Skræk, hørte med stor Ro Thomas Cromwell oplæse Dommen, at han skulde brændes levende; og, som om man havde bestemt at prøve hans Karak- ters Styrke, blev der givet Bødlerne Ordre til at gøre ham hans Straf saa pinefuld som muligt. Han blev "derfor brændt ved en langsom Ild, der først fortærede hans Ben; og da der ikke syntes at blive Ende paa hans Kvaler, løftede nogle af Garderne i deres Medlidenhed ham paa deres Hellebarder. — Medens han vedblev at raabe: »Ingen uden Christus! Ingen uden Christus!« blev han ganske fortæret af Flammerne, der omgave ham.« (1557?) LAMARTINE,Alphonse-Marie Louis de Prat 0^(1790—1869). La grande Encyclopédie. I. XXL S. 814.) Lamartine maatte i sin sidste Tid arbejde særdeles meget for at tjene Penge; han prøvede mange Maader med Lotteri, Sub-