Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

102 Lasalle-Latimer-Laud-Leonidas-Leopardi scriptioner o. a. Paa Forslag af Ollivier blev der ved Lov til- delt ham en stor Sum Penge i 1867; men han var da saa svækket, ogsaa i aandelig Henseende, at han næppe har vidst, at han fik tilkendt denne Dotation. Han døde stille i 1869, 79 Aar gammel. LASALLE. (Lauvergne de l’agonie. S. 56.) General Lasalle drømte om Natten, at han skulde dø; det var før Slaget ved Wagram. Han skrev til Napoleon og bad ham tage sig af hans Hustru og Børn. Han var derefter stærkt i Affekt og sagde ofte til sine Venner: »jeg bliver dræbt i Morgen«; han blev dræbt. LATIMER (se Ridley). LAUD. (Goldsmith: Hist, of England. II. S. 403.) William Laud, Ærkebiskop af Canterbury, blev uskyldigt dømt til at halshugges for Frafald fra Religionen. Da han var bragt til Skafottet, holdt han uden at vise Tegn paa Frygt og i den samme Tone, som var kendt fra hans Taler paa Prædike- stolen, en lang Tale til Folket; sagde dem, at han havde prøvet sit Hjerte, og takkede Gud, at han ikke dér fandt nogen Synd, der kunde forsvare den Død, han nu skulde lide; Kongen var ledet paa Vildspor; han var saa god en Protestant som nogen Mand i Kongeriget o. m. Efter at han havde fremsagt Bønner i nogle Minutter, blev han halshugget. LEONIDAS, Konge i Sparta 491—480 før Chr. (Cicero: de finibus. Yonge:XXX. S. 168 og Cicero: Tuscul. disput. Yonge: S. 329.) LEOPARDI (1798—1837). (Rasmussen: Giacomo Leopardi. S. 253.) Giacomo Leopardi havde længe været meget lidende. I Midten af Maj 1837 var han bleven angreben af en Hjertevattersot (Hy- dropericardium), som foraarsagede stærk Aandenød og hindrede ham i at ligge og sove. Det var bestemt, at han skulde tage paa Landet; under et Maaltid, som skulde indtages, før de kørte (Vognen holdt for Døren), blev han ilde tilpas. »Jeg mærker, at min Astma tager til; kunde jeg ikke faa Lægen herhen igen?« Hans Ven Ranieri blev urolig, men trøstede ham og gik efter