Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

104 Lincoln Den sidste Dag, den 15. Februar 1781, sagde han, at han be- fandt sig overordentligt godt; da han om Aftenen lagde sig til Sengs, blev Kortaandetheden meget stærk, og, ganske uventet for sig og de Omgivende, døde han efter faa Minutters Forløb. Ved Obductionen, der meddeles citeret, fandtes blandt andet Væskeansamlinger om Lungerne, og, som det synes, vare Lun- gerne overfyldte med Blod; der var ogsaa Væske i Hjerteposen — dog er det ikke klart, hvoraf han er død — sandsynligvis har det drejet sig om en kronisk Hjertesygdom. LINCOLN, Abraham. (Morse: Abraham Lincoln. II. S. 546.) »Henad Kl. 9 (den 14. April 1865) traadte Præsidenten, Abra- ham Lincoln, ind i sin Loge i Teatret; hans Hustru, Major Rathbom og en Dame vare med ham; Logen var dekoreret med et amerikansk Flag, hvis Folder laa henad Gulvet. Imellem Logen og Korridoren var der en lille Forstue, og en tyk Træstang var bleven anbragt saaledes, at man meget hurtigt ved dens Hjælp kunde aflukke Døren, der førte fra Korridoren til Forstuen, ind- vendigt fra denne; der var tillige boret et Hul i Døren, som førte fra Forstuen ind i Logen, saa at man derigennem let kunde se, hvorledes de Personer, der vare i Logen, sad. Kort efter, at Sel- skabet var traadt ind, da den Hyldest, der vistes Præsidenten, var forbi, og Spillet fortsattes, Klokken var lige slaaet 10, nær- mede en Mand sig gennem Korridoren, stak sit Visitkort i Haan- den paa den Kontrollør, der sad dér, traadte hastigt ind i For- stuen og lukkede Døren efter sig. Et Øjeblik derefter bleve Alle opskræmmede af Lyden af et Pistolskud, og i samme Øjeblik saa man en Mand foran i Præsidentens Loge; Major Rathbom sprang til for at gribe ham, men blev alvorligt saaret i Armen, saa at han ikke fik ham standset. Manden sprang over Rækværket til Skuepladsen, men fik sin Spore ind i Flagets Folder, saa at han kom galt ned paa Benene og forvred Foden. Men han samlede sig øjeblikkeligt, og, tydeligt hinkende, ilede han tværs over Skue- pladsen; medens han for afsted, vendte han sig til Tilskuerne, svingede den blodige Daggert, med hvilken han havde saaret Rathbom, og raabte: »Sic semper tyrannis!« Der var En, som genkendte John Wilkes Booth, en Skuespiller, som spillede melo- dramatiske Roller. Bagdøren i Teatret blev holdt aaben for ham af Edward Spangler, en ved Teatret ansat Embedsmand, og i Alleen tæt ved holdt en Dreng, der ogsaa var ansat ved Teatret, Morderens Hest, der var sadlet. Booth kastede Drengen tilside med en Ed, kom med Besvær op i Sadlen (det lille Ben i Skinne-