Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Observation VII 135 hjælp mig!« gentagne Gange. Efter dette Anfald var hendes Ud- seende paafaldende forandret; hendes Farve var blaalig, hun dø- sede og trak Vejret snorkende. Hun slog kun en Gang imellem Øjnene op, men de saa ud som tilslørede; i de sidste Dage havde hun haft stærk Tendens til at lade Hovedet falde over til venstre Side. Saaledes laa hun; hun kendte ikke mere de Omgivende, talte ikke; kun af og til hørtes som enkelte lallende Lyde. Den næste Formiddag KL 11 døde hun; »en halv Time, før Døden indtraadte, randt den ene Taare ned ad Kinden efter den anden, og Døden indtraadte med et lille Suk, idet Hovedet faldt slapt ned paa min Arm, og et grønt Flod styrtede ud af Næsen«. OBSERVATION VIL En 6yaarig gift Arbejdsmand lider af en Hjertesygdom; denne foraarsager — ved en Blodprop — Koldbrand i det venstre Ben; Foden, Skinnebenet og en Del af Partiet ovenfor Knæet er kold, følelsesløs, sort, 3: hjemfalden til lokal Død; han har, som det ofte er Tilfældet, hæftige Nervesmerter; indlægges den 20. September 1901; ved Hjælp af passende Leje og Forbin- ding og i den første Tid Sovemidler lindres hans Smerter for tilsidst helt at tabe sig; Koldbranden skrider imidlertid fremad, han faar Feber, og hans Bevidsthed omtaages; skønt han er uklar og ligger uroligt, befinder han sig dog vel. Spørger man ham, hvorledes han har det, svarer han (den 6. Oktober 1901): »Jeg har det rigtig godt.« Han vedbliver at være uklar, har stærk Feber (Temperaturen om Aftenen omkring 40) og at »have det rigtig godt«. Man skifter Forbindingen den 10. Oktober; Koldbranden er ikke endnu saa begrænset, at der kan være Tale om at amputere, og jeg har ogsaa forklaret hans Kone, at det kun vilde paaskynde hans Død, om man fjernede Benet. De føl- gende Dage er hans Tilstand den samme; man spørger ham den 14. Oktober, om han mærker noget til, »at han af og til er for- tumlet i Hovedet«? Han svarer nej, han mærker intet selv der- til. Han angiver, da man skifter Forbindingen, at han er øm paa den indvendige Side af Benet. Da Koldbranden nu er begrænset, taler man til ham om Amputation, skønt man ikke er sikker paa hans Opfattelsesevne; for hans Kone fremstilles Spørgsmaalet; det er for at byde en ringe Chance, at man vil operere ham, man venter ikke, at han kan blive helbredet, selv om han overstaar Operationen, men da det er sikkert, at han maa dø, hvis Benet ikke fjernes, synes man, at man er forpligtet til at operere ham. Den følgende Dags Morgen, den 15. Oktober, er han som hidtil