Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Observation IX Tid efter hørte hun, stadigt liggende, en stærkt udtalt syngende Lyd, som en Kirkeklokke; den var vedvarende, som én Tone; kort Tid herefter blev det sort for hendes Øjne, og hun har fra nu af ingen Erindring om, hvad hun tænkte paa, eller hvad der foregik; hun mærkede ikke, at Lægen kom, hvilket var c. i Time efter, at der var sendt Bud efter ham; hun mærkede ikke, at hun blev undersøgt og behandlet, hvilket dog fordrer ret indgribende Paavirkning; hun kom først til sig selv, da hendes Svigerinde sagde hende, at Hospitalsvognen ventede paa hendej der hengik c. 5 Timer imellem Besvimelsen og Ankomsten til Hospitalet; ved denne var hun ved fuld Bevidsthed. Hun angiver paa Forespørgsel, om hun har tænkt, at hun skulde dø, at hun sikkert har haft denne Tanke; den forekom hende som en helt naturlig Ting og indgød hende ikke Frygt; hun har ikke Erindring om at have tænkt paa tidligere op- levede Begivenheder. Paa hvilket Tidspunkt Tanken om Døden indfandt sig, kan hun ikke angive; den synes at være kommen, efter at hun har haft den omtalte syngende Susen for Ørene. OBSERVATION IX. En 2 7aarig Tjenestepige fra en Provinsby blev indlagt den 25. Oktober 1902 for Følgerne af Brandsaar, især paa venstre Ben. Hun var rask, indtil hun, da hun var 13 Aar gammel, fik sit første »Anfald« uden kendt Aarsag. Efter den Tid har hun stadigt lidt af Anfald, stundom 4 Gange om Maaneden, i den sidste Tid omtrent 1 hver Maaned; Anfaldet kommer oftest om Natten eller Morgenen; de fleste »sover hun fra«; hun kan dog ogsaa vaagne før Anfaldet; det er hende fortalt, at hun da ud- støder et Skrig og har Krampe; efter Anfaldet føler hun sig tung i Hovedet og mat; iøvrigt er hun rask. Por 1 i/s Aar siden blev hun forbrændt; derom véd hun selv kun at berette, at hun løb over Gulvet med en tændt Køkken- lampe, men hun véd slet ikke, at hun faldt med den, og at der gik Ild i hendes Klæder, og at hun blev stærkt forbrændt; det eneste, hun kan erindre om Katastrofen, er, at hun var løbet over Gulvet med den tændte Køkkenlampe i Haanden (hvad hun saa tidt har gjort), og at hun, da hun vaagnede, laa paa Syge- huset, hvor hun, som sædvanligt, følte sig fortumlet i Hovedet. Under Behandlingen af hendes Brandsaar observere vi 10 Gange Anfald, der ganske ligne hinanden, kun at de ere forskelligt stærkt udtalte; det er typiske epileptiske Anfald; pludseligt om Natten vækker hun de andre Patienter ved et meget højt Brøl (ikke