Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING
Forfatter: OSCAR BLOCH
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 321
UDK: 5777
AF
OSCAR BLOCH
OVERCHIRURG
II. BIND
UDFØRLIGE MEDDELELSER OM FORSKELLIGE
PERSONERS DØD
LITTERATURFORTEGNELSE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
Anne-Antipatros-Argyle
Medens han udtalte disse Ord, lagde han sig tilrette, og næsten
i samme Øjeblik faldt hans Hoved.
ANNE. (Goldsmith. The History III. S. 247.)
Anne, gift med Prins Georg af Danmark, den sidste af den
ulykkelige Stuart’ske Slægt, Englands Dronning fra 1702—1714,
var syg og blev det end mere ved at se den Splid, der herskede
iblandt Statsmændene; ved en Lejlighed, der skyldtes Boling-
broke, faldt hun hen i en Tilstand af »lethargisk Ufølsomhed«;
hun blev sygere Dag for Dag; da Lægerne erklærede, at hun
dog var ved sine Sanser, holdt man Raad i hendes Nærværelse,
og der blev taget vigtige Bestemmelser. Man gjorde dog An-
stalter for at sikre sig Tronfølgen.
»Den 13. Juli syntes Dronningen noget styrket af de tagne
Midler. Hun stod op omtrent Kl. 8 og spadserede lidt i Værelset;
kort efter faldt hendes Øje paa et Ur, som stod i hendes Væ-
relse; hun stirrede ufravendt paa det i nogle Minuter. En af
hendes Damer spurgte hende, hvad hun saa dér andet end ellers ?
Dronningen svarede kun ved at vende sine Øjne til hende med
et døende Blik. Kort efter fik hun et apoplektisk Anfald, som
dog bedredes under Dr. Mead’s Behandling. Hele Natten laa
hun i en Tilstand af Bevidstløshed. Næste Dag imellem KL 12
og i viste hun nogle Tegn paa Liv, men den følgende Morgen
udaandede hun; det var den 1. Avgust, lidt efter Kl. 7, i hen-
des Alders 49. Aar« 1714.
ANTIPATROS (fra Tarsos), Filosof, c. 144 før Chr. (Plu-
tarchs Levnedsskildringer, Ullmann III. S. 34°-)
ARGYLE. (von Rudloff, Gesch. der Reformation II. S. 229.)
Marquis’en af Argyle, af Naturen frygtsom, var i Fængslet
et smukt Exempel paa Gudsfrygt og Taalmod; da han den 27.
Maj 1661 tog Afsked fra sine Venner for at gaa til Skafottet,
sagde han: »Jeg kunde dø som en Romer, men jeg vil hellere
dø som en Kristen. Nu vel, mine Herrer, det er Tid at gaa;
den, der som jeg, gaar først, gaar bedst; thi snart ville I mis-
unde mig, der gik forud.« Han besteg Skafottet med faste Skridt
og uforandret Ansigt. Det var den Gang tilladt, at den Døds-
dømte maatte tale til den forsamlede Mængde (»Dying Speech«),
Argyle sagde: »Jeg vil ikke retfærdiggøre mig selv, men den
Herre, som er hellig paa alle sine Veje, retfærdig i al sin Ger-
ning og hvis herlige Navn skal være evigt lovet! Alt, hvad jeg