Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Augustus 7 i »Les derniers moments d’Auber«. Fire Dage før sin Død sagde Auber, at han var meget ked over ikke at kunne arbejde; thi Pennen faldt ham af Haanden, saasnart han havde skrevet fem eller sex Takter; en fortrolig Veninde plejede ham med stor Omhu; han kunde kun tale stødvis. I de sidste ; Dage af sit Liv var han saa svag som et Barn; hidtil havde han næppe be- kymret sig om de Kanonskud, der drønede Dag og Nat, men nu sitrede han ved hvert Drøn; han beklagede sig dog ikke. »I sine Feberfantasier beskæftigede han sig stedse med sine Partiturer; han gentog ofte Ordene: »Afskriver, prøv hurtigt! . . . holdt, vent et Øjeblik! . . . Stil Pedalen bort!« Hans Dødskamp varede fulde to Dage; fire Personer maatte holde ham, for at han ikke skulde styrte ud af Sengen under sine Delirier og Nerverystelser. Den iMaj 1871, KL 2 Morgen, aabnede han sine Øjne vidt, drejede sig og udaandede.« Auber førte et meget regelmæssigt Liv og arbejdede altid; kun én Gang fik hans Venner ham over- talt til at tage paa Landet for at rekreere sig; han arbejdede og- saa dér saa godt som uafbrudt. Hans sidste Komposition »Réves d’amour« blev skrevet i December 1869, da han var 87 Aar gammel! Ved sin Død var han 89 Aar gammel. AUGUSTUS (romersk Kejser). (6; før Chr.—14 efter Chr.) (Suetonius—Baden I. S. 195.) »Den sidste Dag spurgte han adskillige Gange, om der alt var Støj udenfor for hans Skyld, begiærte et Speil, og betol, at man skulde sætte hans Haar og hans indfaldne Kinder til Rette. Hvor- paa han spurgte de Venner, han lod for sig: »om de syntes, at han havde spillet Livets Rolle taaleligt?« og føiede et Vers til af en græsk Comiker, hvis Indhold var: »at de skulde give ham Afsked fra Skuepladsen med Glædesklap.« (Dette er det bekendte: »Plaudite, amici, comoedia finita est.«) Da han derpaa havde ladet Alle gaae fra sig og spørge dem, som kom fra Staden, hvor- ledes Drusus’ syge Datter befandt sig, segnede han pludselig hen paa Livias Læber med disse Ord i Munden: »hav vort Ægte- skab i kiært Minde, Livia! lev, lev vel!« Han fik en let Udgang af Verden og saadan, som han stedse havde ønsket sig den. Thi saa ofte han hørte, at Nogen var død hastig og uden Pine, ønskede han sig og sine en lignende god Død; thi saa kaldte han den med et græsk Ord (euthanasia). Han beholdt sin Samling, lige indtil han døde, undtagen at han en Gang pludselig for op og klagede, at han blev bortsnap- pet af 40 unge Mennesker; ihvorvel dette var snarere en Spaa-