Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Forfatter: OSCAR BLOCH

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 321

UDK: 5777

AF

OSCAR BLOCH

OVERCHIRURG

II. BIND

UDFØRLIGE MEDDELELSER OM FORSKELLIGE

PERSONERS DØD

LITTERATURFORTEGNELSE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 338 Forrige Næste
8 Bach - Bacon - Balmerino dom end en Sindsforvirring, efterdi saa mange Prætorian-Soldater bare ham ud Daa Gaden«. BACH. (Batka: Bach.) Bach, Johann Sebastian (1685—1750), lod sig i Maj 1747 overtale til at rejse til Potsdam for at besøge Frederik den Store; da han var vendt tilbage til Leipzig, indløste han sit Løfte og bearbejdede det Thema, Kongen havde givet ham, paa 13 for- skellige Maader, i Fugaens sværeste Former, som Kanon og som Sonate, og sendte det Hele under Titel: »Das musikalische Opfer« den 7. Juli 1747 til Kongen. Et senere udført Arbejde skal være endnu mere forbausende, naar man tager Hensyn til hans Alder. Han deltog senere i en literær Fejde. — Hans Syn var bleven svagt; i Begyndelsen af 1750 lod han sig operere af en engelsk Læge, som opholdt sig i Leipzig, men Resultatet var, at han ganske mistede Synet, og hans Kræfter toge af. Den 18. Juli kunde han igen pludseligt se, men faa Timer derefter fik han Apoplexi; han var dog endnu i nogen Tid ved Bevidsthed, dik- terede endog til sin Elev en Bearbejdelse af Koralen »Wenn wir im höchsten Nöten sein«. Han døde om Aftenen den 28. Juli, 65 Aar gammel. BACON, Roger (1214—1294), {Diet, encyclop. des sc. méd. De- chambre VIII. S. 6.) engelsk Munk af St. Franciscus Ordenen, anset for et af Middelalderens største Genier, studerede mest Fysik og blev anset for Troldmand. BALMERINO. (Goldsmith: History 111. S. 347.) Lord Balmerino, dømt af Georg den Ilden til at henrettes som Deltager sammen med mange andre i Sammensværgelsen *745 (?), viste en anden Holdning end disse paa Skafottet. »Jarlen af Kilmarnock erklærede, at han var sig sin Forbry- delse bevidst, og tilstod Anger, enten det nu var, fordi han var sig sin Vildfarelse bevidst, eller fordi han til det sidste smigrede sig med Haabet om Pardon. Men helt anderledes optraadte Balme- rino, som talte til Ære for den Sag, for hvis Skyld han faldt. Da hans Lidelseskammerat blev befalet at bede Gud velsigne Kong Georg, hvad han gjorde med en svag Stemme, vedblev Balmerino at holde paa sine Principer og raabte højt: »Gud velsigne Kong James.«