Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING
Forfatter: OSCAR BLOCH
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 321
UDK: 5777
AF
OSCAR BLOCH
OVERCHIRURG
II. BIND
UDFØRLIGE MEDDELELSER OM FORSKELLIGE
PERSONERS DØD
LITTERATURFORTEGNELSE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8 Bach - Bacon - Balmerino
dom end en Sindsforvirring, efterdi saa mange Prætorian-Soldater
bare ham ud Daa Gaden«.
BACH. (Batka: Bach.)
Bach, Johann Sebastian (1685—1750), lod sig i Maj 1747
overtale til at rejse til Potsdam for at besøge Frederik den Store;
da han var vendt tilbage til Leipzig, indløste han sit Løfte og
bearbejdede det Thema, Kongen havde givet ham, paa 13 for-
skellige Maader, i Fugaens sværeste Former, som Kanon og som
Sonate, og sendte det Hele under Titel: »Das musikalische Opfer«
den 7. Juli 1747 til Kongen. Et senere udført Arbejde skal være
endnu mere forbausende, naar man tager Hensyn til hans Alder.
Han deltog senere i en literær Fejde. — Hans Syn var bleven
svagt; i Begyndelsen af 1750 lod han sig operere af en engelsk
Læge, som opholdt sig i Leipzig, men Resultatet var, at han
ganske mistede Synet, og hans Kræfter toge af. Den 18. Juli
kunde han igen pludseligt se, men faa Timer derefter fik han
Apoplexi; han var dog endnu i nogen Tid ved Bevidsthed, dik-
terede endog til sin Elev en Bearbejdelse af Koralen »Wenn wir
im höchsten Nöten sein«. Han døde om Aftenen den 28. Juli,
65 Aar gammel.
BACON, Roger (1214—1294), {Diet, encyclop. des sc. méd. De-
chambre VIII. S. 6.) engelsk Munk af St. Franciscus Ordenen,
anset for et af Middelalderens største Genier, studerede mest
Fysik og blev anset for Troldmand.
BALMERINO. (Goldsmith: History 111. S. 347.)
Lord Balmerino, dømt af Georg den Ilden til at henrettes
som Deltager sammen med mange andre i Sammensværgelsen
*745 (?), viste en anden Holdning end disse paa Skafottet.
»Jarlen af Kilmarnock erklærede, at han var sig sin Forbry-
delse bevidst, og tilstod Anger, enten det nu var, fordi han var
sig sin Vildfarelse bevidst, eller fordi han til det sidste smigrede
sig med Haabet om Pardon. Men helt anderledes optraadte Balme-
rino, som talte til Ære for den Sag, for hvis Skyld han faldt.
Da hans Lidelseskammerat blev befalet at bede Gud velsigne
Kong Georg, hvad han gjorde med en svag Stemme, vedblev
Balmerino at holde paa sine Principer og raabte højt: »Gud
velsigne Kong James.«