Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

10 Beethoven Haab om Helbredelse oppe. 7 eller 8 Dage før hans Død kunne Bruning og Schindler dog gribe Lejligheden, da Lucius Brutus, et af B.s Yndlingstemaer, var paa Tale, til at faa talt med ham om, hvem der skulde skrive hans Biografi; B. sagde da ganske rolig: »Dér ligger det og dér det Papir, tag det og gør den bedste Brug af det; hold Eder frem for Alt strængt til Sand- heden, det gør jeg Eder Begge ansvarlig for; send dem til Roch- litz.« Rochlitz vilde ikke paatage sig Hvervet, da B. var død. Schindler overtog da Hvervet. Den 18. Marts 1827 dikterede B. et Brev (til Moscheles i London), da han var for svag til selv at skrive. S., som sendte dette Brev, skrev selv et Brev, hvori han fortæller, at B. havde hvisket mat til ham, at han skulde skrive til Smart og Stumpf for at takke dem, men disse Breve havde han ikke Kraft til at undertegne. Schindler skriver videre i dette Brev: »Han føler, at han skal dø, thi i Gaar sagde han til mig og Bruning: »Plan- dite amid, comoedia finita est.« (Til Forklaring af, at B. sagde dette, tjener, at hans Yndlingslæsning var de gamle Klassikere. Læseren vil finde de citerede Ord i Meddelelsen om Kejser Au- gusti sidste Timer.) »De sidste Dage vare meget mærkelige; med sand sokratisk Vis- dom og stor Sjælero ser han Døden imøde. Igaar vare vi ogsaa saa heldige at faa hans Testamente ordnet.« Den 18. Marts bad B. Schindler om at sørge for, at hans sidste Kvartet blev dediceret til en af hans værdigste Venner. Schindler mener, at hvis B. havde været Herre over sin Tænke- evne, vilde han selv bestemt have udtalt, til hvem Dedikationen skulde være. Den 24. Marts (om de mellemliggende Dage staar Intet) om Morgenen forlangte B. de hellige Døds-Sakramenter og modtog dem »mit wahrer Erbauung«; allerede Kl. 1 den samme Dag viste de første Tegn sig paa, at hans Lidelser skulde endes. »Der furchtbarste Kampf zwischen Tod und Leben begann und währte ohne Unterbrechung fast bis zum 26. März, vor 6 Uhr Abends, als der grosse Tondichter während eines starken, unter gewaltigen Hagelschlag sich ausladenden Gewitters seinen Geist aufgab; 56 Jahre, 3 Monate und 9 Tage alt.« Hverken Schindler eller Bruning vare tilstede i hans Døds- stund. Uvejret havde opholdt dem fra hurtigt at komme tilbage; Anselm Huttenbrenner var den, som lukkede hans Øjne. Den 29. Marts 1827 blev B. begravet under stor Højtidelig- hed; henved 20,000 Mennesker vare hans Følge.