Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

2 10 Observation LXXXXV Denne Tilstand varede c. 1/a Time. Saa indfandt der sig vold- somme, smertefulde, ustandselige Opkastninger, der varede det meste af Dagen, og hvorfor han om Eftermiddagen fik Morfin- indsprøjtning. De nærmeste Dage laa han til Sengs og følte sig stærkt afkræftet uden egentlig andre sygelige Symptomer, i o Dage senere var han endnu ikke fuldstændig restitueret. Forgiftningen viste sig at hidrøre fra et utæt Rør i Gasbadeovnen. OBSERVATION LXXXXV. Skibbruds-Meddelelse. Kaptajnen fortæller: Da han var 45 Aar gammel som Kaptajn paa et stort Dampskib i Nordsøen, led dette Skibbrud; det var klart, at Skibet maatte gaa under; Maskinmesteren, som stod ved Siden af Kaptajnen, rakte ham Haanden og sagde Tak for alt godt i den Tid, vi har været sammen; Kaptajnen fik hans Hjælp til at slaa en Planke los — det var den, som reddede hans Liv. Om at sætte Baade ud var der ikke Tale. En Styrtesø smed Kaptajnen overbord, og han antager, at han var under Vandet i c. 3 Minutter; i denne Tid vare de Tanker, som beskæftigede ham, rettede paa Hjemmet; der var ikke Tale om noget behage- ligt; paa den anden Side var det ikke særligt uhyggeligt. Da han kom ovenfor Vandet igen, var han strax klar paa, hvad han saa: Mennesker, som kæmpede for deres Liv, og Lig, som dreve om- kring; Skibet synkende; han ser en Baad, der er fyldt med Vand, og Personer i den, som stræbe at gøre den klar til Sejlads; han faar fat paa en Planke, og fra nu af er der kun Tale om at tænke paa Selvopholdelsen, at holde sig fast ved Planken, til den Baad er klar, og at komme op i den. Medens han holder sig til Plan- ken, ser han, at Baaden fjerner sig; han slipper Planken og be- gynder nu at arbejde sig frem efter Baaden; det hele tager vel 1/2 Time, før han er i Baaden; da han er dér, mister .han, paa Grund af det store Arbejde, han har præsteret, et Øjeblik sin Samling — men han er strax klar igen. Og nu begynde de 5 Mand i Baaden at ro; der tales ikke et Ord, de ro uden Kom- pas, ro og ro; da de have roet en 16 Timer, ser En et Fyrs Blink; Kaptajnen siger: Det er Horns Revs Fyr, saa maa vi se at naa derhen. Det varede ialt 22 Timer, før de vare ombord paa Fyrskibet; der havde ikke været Tale om Sult eller Trang til Fornødenheder; kun Tørst og Tørhed i Munden havde generet ham, men den var forbi, da han havde skyllet Munden med fersk Vand. Træthed er der ikke ved den lange Tids Arbejde under saadanne Omstændigheder; ingen Tanke om Frygt for Død —