Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

2 I 2 Observation LXXXXVI fattet, beredt, o: vidende om, at nu skulde jeg dø, og ønskede at dø saa hæderligt som muligt, saa jeg smed de Redningsbælter, der fandtes i min Nærhed, ned paa Dækket, uden at beholde noget selv. Selvfølgelig ønskede jeg at leve, da saa meget bandt mig til Livet. Paa Broen steg Forvirringen, da Passagererne strømmede herop, hvorfor jeg gik min Vej og banede mig Passage agterud. Undervejs vexlede jeg et Par Ord med en Maskinofficer, der paa Overrejsen havde faaet en Fraktur af Overarmen og nu gik med Armen i Bandage. Han blev mærkeligvis ogsaa reddet, og begge vare vi, da vi senere drøftede vort sidste Møde paa Gejser, for- bavsede over den Ro og Koldblodighed, vi begge vare i Besid- delse af den Gang. Paa Agterdækket vare et Par Mand i Gang med at sætte et Fartøj ud, og jeg sprang op paa Rælingen for at være med. 1 samme Øjeblik sank Agterskibet, og vi bleve slyngede i Søen. Da jeg igen kom op paa Overfladen, stod Gejsers Forstævn ret op; i et Nu gik Stævnen ned, og Skibet forsvandt. Fra Sam- menstødet til Skibets Undergang forløb, efter de senere Under- søgelser, 5 Minutter. Søen var nu fuld af Mennesker, der kæmpede for Livet, men der blev hurtigt Stilhed, Vandet var varmt, og som dygtig Svøm- mer lykkedes det mig at naa en Baad, der drev med Kølen i Vejret. Her var der et Par Mand, og et Par kom til; Forsøgene paa at ride over Kølen faldt uheldigt ud som Følge af Slinge- ragen. Jeg gled gentagne Gange af og maatte nøjes med at holde fast med en Haand i Kølen; en Hjælp var det, da der kom en Mand drivende, hvem jeg fik Tag i Haaret af tværs over Baaden og herved blev afbalanceret. Udsigter til Frelse var der ikke; Kræfterne begyndte at slippe op, Kulden føltes, det virkede deprimerende at se de mange for- svinde, at høre Nødraabene; der opstod Forestillinger om Hajer, afbidte Ben, om Englændere, der sejle videre og lade de over- sejlede drukne, og sluttelig havde jeg slugt saa meget Saltvand. Det hjalp, da det begyndte at dæmre, og Lanterne af et Skib kunde ses, og da det kort efter blev helt lyst, og der saas Baade, steg Haabet hurtigt. Det var en ret underlig Fornemmelse at høre Folkene i Baaden tale Dansk, og i Glæden over at blive frelst blandede der sig en vis Ærgrelse og Flovhed ved Tanken om at være sejlet ned af et dansk Skib af samme lille Selskab paa 4 Skibe, skønt der var Vand nok at sejle i. Opholdet i Vandet varede en Timestid, derefter kom et Op-