Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Observation LXXXXVIl 2 , j hold paa Thingvalla paa 12 Timer, hvor Stemningen trods Over- fyldning med Passagerer 4~ 50 Skibbrudne var god. Noget Ud- slag af ægte følt Taknemlighed mod Forsynet følte jeg ikke og sporede heller ikke hos de andre reddede; snarere maaske en vis Ærgrelse og Gnavenhed over den tilsyneladende meningsløse og saa ulykkelige Begivenhed. Thingvallas Stilling var ingenlunde uden Fare, da Skibet havde mistet sin Stævn, saa kun det forreste Skot holdt. De nødvendige Forholdsregler bleve tagne til Skibets Sikkerhed, Disciplinen var god; man spiste Frokost og fortalte sine Oplevelser til dem, der vilde høre efter. Om Eftermiddagen kom en tysk Damper »Wieland«, der tog alle de Skibbrudne og Thingvallas Passagerer med til New York. Som nævnt fungerede saavel Hjernen som Legemet normalt for mig under Katastrofen. En let Nervøsitet, der sandsynligvis skyldes forceret Examenslæsning, blev maaske noget næret ved denne Lejlighed, men ellers har jeg ingen Følger sporet.« OBSERVATION LXXXXVIL Nedskreven i September 1901 af den, som har oplevet Ulykkestilfældet. »Den Oplevelse, hvorom Spørgsmaalet er, indtraf i Sommeren 1882. Jeg var den Gang 22 Aar gammel og læste til juridisk Embedsexamen, som jeg tog i Sommeren 1883. Mine Forældre boede paa Island; vi vare 3 Sønner, hvoraf jeg var den ældste, der studerede her i Byen. Den yngste af os var min den Gang lige attenaarige Broder Arne, der Aaret i Forvejen var bleven Student og et Par Dage i Forvejen havde taget filosofisk Examen. Han var mig inderlig kær. Et højt, slankt ungt Menneske med Kæmpekræfter, livsglad, elskværdig og godmodig af Karakter, maaske nok lidt sen i sin intellektuelle Udvikling. I legemlig Ud- vikling stod han derimod højt; han havde som sagt ualmindelige kræfter, var en dygtig Gymnastiker og havde allerede som Dreng paa Island erhvervet sig et vist Ry som en udmærket og dristig Rytter. Svømme havde han derimod lige saa lidt som jeg eller islandske Studenter overhovedet lært; Klimaet paa Island er for koldt for denne Idræt. Jeg for mit Vedkommende havde derimod, efterat være kommen til Danmark, lært mig selv Begyndelses- grundene til Svømning, men det var ikke synderlig bevendt med min Dygtighed deri. For at fuldstændiggøre Billedet af min Broder vil jeg tilføje, at han ved given Lejlighed havde vist sig i Be- siddelse af et personligt Mod, som gik ud over det almindelige. Særlig erindrer jeg en Lejlighed, hvor hans rolige og modige