Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

uu. ji ujiniii 216 Observation LXXXXVII paa Svømmefærdighed; min Broder voldte mig derimod ikke Besvær. Hans Mod stod sin Prøve her; uagtet han som sagt al- deles ikke kunde svømme eller endog blot flyde, var han lige saa rolig og behersket som jeg, gjorde intet Forsøg paa at klamre sig til mig, men forblev rolig ved min Side, med sin Haand hvi- lende paa min Skulder. Der var sikkert fuld Forstaaelse imellem os i dette Øjeblik, uagtet vi jo vare udelukkede fra at meddele os til hinanden; kun én af os kunde nemlig have Hovedet oppe over Vandet ad Gangen; naar jeg løftede ham op for at skaffe ham Luft, gik jeg selv ned, og naar jeg maatte hæve mig op for at faa Luft, trak jeg ham ned; jeg kom endda ikke højere op, end at jeg hver Gang fik Vand i Munden. Jeg husker ganske bestemt, at dette ikke voldte mig nogen Smerte eller noget væ- sentligt legemligt Ubehag. Formodentlig er min Bevidsthed hurtig taget af, og det forekommer mig ikke usandsynligt, at jeg maaske først af os har mistet den helt. Det sidste bevidste Indtryk, jeg har, er, at jeg synkende mærkede et let Tryk paa min Skulder; men dette Indtryk er halvt drømmeagtigt, ligesom løsrevet fra den hele øvrige Situation; at jeg selv samtidig har sluppet Taget i min Broder, er sket ubevidst. Jeg har altid troet, at min Bro- der i dette Øjeblik har været paa det rene med, at mine Kræfter vare udtømte, og derfor har givet Slip paa mig for ikke at være til Hinder for, at jeg kunde frelses. Fra dette Øjeblik af er der et Hul i min Bevidsthed. Ved min Vaagnen til Bevidsthed igen fandt jeg mig selv liggende i Vand- skorpen, hvor jeg uvilkaarlig strax gjorde de sædvanlige Svømme- bevægelser for at holde mig oppe. Men det var, som om der ikke kun var gaaet et Øjeblik mellem disse to Bevidsthedstil- stande ; de vare som adskilte ved et Svælg, ikke blot i Tid, men i Indhold. Medens jeg forud ikke havde haft anden Tanke end at frelse min Broder eller dele Skæbne med ham, var jeg nu i en underlig Sløvhedstilstand, hvor jeg vel havde en dump For- nemmelse af, at han laa og druknede et Steds i Nærheden eller maaske allerede var druknet; men denne Forestilling gjorde ikke noget videre Indtryk paa mig; det var som noget, der var sket, og som der ikke var noget at gøre ved. Al Forbindelse eller Overgang mellem disse to ganske forskellige Tilstande mangler. Ligesaa sløvt og uinteresseret tænkte jeg paa, om jeg selv skulde blive reddet; ganske betegnende for min Tilstand er det forment- lig, at jeg husker, at jeg lagde Mærke til, at jeg havde min Hat i Haanden, og at jeg gav Slip paa den, fordi jeg tænkte, at man vilde finde det løjerligt, at jeg havde brudt mig om at bjerge