Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Russell- Rutherford 243 almectigst opvækker det paa den yderste Dag, da forklares det og føres det tilsammen igen med Sjælen, og bliver siden hos Gud i al Evighed. Og saaledis er tilgaaet med den salige Herres, Holger Rosen- krantzis, Endeligt og Afsked fra denne Verden, vide og vidne ikke aleniste hans egne daglige Hofftjenere, men ogsaa mange fremmede af Adelen. Iblandt andre, som vare tilstede, ærlig og velbyrdig Hr. Peder Skram til Vrup, Danmarks Rigis Raad og fordum Admiral, oc hans kiere Husfrue, ærlig og velbyrdig Elsabe Krabbe. Desligeste ærlig og velbyrdig Fru Anna, Christoffer Gyldenstierns, salige Holgers Husfruis Moder, ærlig og vel- byrdig Fru Margreta, Folmer Rosenkrantzis, ærlig og vel- byrdig Albret Frijs til Harildskiær oc hans kier Husfrue, Fru Ingeborg Gyldenstiern, ærlig og velbyrdig Jomfru Sophia Gyldenstiern, ærlig og velbyrdig Jomfru Johanne Skram. Disse oc andre flere salige Holgers gode Venner besøgte han- nem udi sin Sygdom, og bleve hos hannem og saa paa hans gudelig Endeligt og Afgang, som nu kortelig er fortalt og til- kendegivet. RUSSELL. (Goldsmith : History . . . III. S. 101.) Lord Russell (1639—1682), Søn af Jarlen af Bedford (af Goldsmith skildret som en i alle Henseender nobel Personlig- hed), var dømt til Døden for at have deltaget i Sammensværgelse imod Charles den IIden; denne holdt paa, at han skulde straffes, skønt mange gik i Forbøn for Russell; selv afslog denne ædel- modige Tilbud, som havde til Hensigt at fri ham fra Fængslet. »Hans Hustru, Datter og Arving af Jarlen af Southampton, fandt al Overtalelse forgæves; hun tog Afsked med ham uden at udgyde en Taare; da han skiltes fra hende, vendte han sig til de Omkringstaaende og sagde: »Nu er det Bitre ved Døden over- staaet.« Kort før Sheriffen førte ham til Skafottet, trak han sit Ur op og sagde: »Jeg har nu gjort op med Tiden, for Fremtiden maa jeg tænke paa Evigheden.« Skafottet var rejst i Lincolns-Inn Field; han lagde sit Hoved paa Blokken uden i mindste Maade at røbe Uro — ved to Hug var det skilt fra hans Legeme.« RUTHERFORD. (Rink: Vom Zustande ... S. 12.) Samuel Rutherford 29. Marts 1661), berømt for sine »Breve«. »Da han laa paa sit Dødsleje, hørte man ham sige: »O! blot Arme for at omarme ham! O! en smukt klingende Harpe hid! Jeg hører ham sige: Kom her til mig!« 16*