Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

244 « Sagaer SAGAER. (Fortalte af Brynhjolf Snorrason og Kristian Arentzen. I—IV. København 1849—50.) Half og hans Kæmper. (^Sagaer fortalte af B. Snorrason. IV. S. 19.) Halfs Kæmper vaagne i Hallen og se den brænde. De løb stærkt ind paa Væggen. Da kvad Indsten: . . . »Ud lad os gange tappert at kæmpe. Længe skal mindes denne Færd. Ingen paa Jorden evig lever, skal ej den Gæve for Døden skælve.« Da de vare slupne ud af den brændende Hal (Half faldt tillige- med de fleste af hans Mænd), kvad Indsten: »Her saae jeg Kæm- per Kongen følge, lige kjække, Ingen ham svigted. Mødes vi glade, naar herfra vi fare. Lettere er ei Livet end Døden.« Kampen varede lige til Natten. Før Indsten faldt, kvad han: »Odin vi have Ondt at lønne: Slig en Konge Seieren han røved. Fulgt jeg ham haver atten Somre, anden Høvding ej jeg vil tjene.— Følger jeg Drotten glad nu i Døden, frejdig jeg synker her ved hans Side. Det skulle Kæmper kundbart giøre: Leende døde Konningen Half.« Jomsvikingerne. (Sagaer I. 25. S. 120.) Iblandt de Love, som Palnatoke havde givet for Jomsborg, var ogsaa den, at »Ingen maatte mæle et ængsteligt Ord eller ytre Tegn paa Frygt, hvor sort det end saa ud«. Efter Slaget med Hakon Jarl, hvor Jomsvikingerne vare tagne til Fangne, satte Hakon og hans Mænd sig til at spise; de brugte store Ord om deres Sejr; de Fangne agtede Hakon i god Ro og Mag at lade dræbe om Dagen. »Da Hakon Jarl og hans Mænd vare bievne mætte, gik de ud af Teltene, derhen hvor Fangerne vare, bevogtede af Skepta- Kark og nogle andre Trælle, der holdt Rebet, hvormed de vare bundne. Thorkel Leira skulde hugge dem ihjel. De spurgte Jomsvikingerne, om de vare saa haardføre, som Rygtet gik. De fik intet Svar. Nogle af dem, som vare meget saarede, bleve nu løste. Trællene snoede Vaande i Haaret paa dem, der bleve førte frem. Tre bleve nu først førte frem. Thorkel Leira gik til dem og hug Hovedet af dem, den ene efter den anden. Han spurgte derpaa sine Staldbrødre, om han havde skiftet Udseende ved denne Forretning, »thi Folk siger, at Alle gøre det, der hugge tre Mænd ihjel efter hinanden«. Hakon Jarl svarer ham: »Ei kunne vi se, at Du ad dette har skiftet Udseende! — Men dog syntes mig, Du gjorde det før!«