Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Sindssyge 26 1 Ophold i Anstalten døde han af Hjertehypertrofi. Faa Dage før hans Død iagttog man, at hans Tankegang var klarere; de sidste 24 Timer før Døden var han helt fornuftig; han forstod, at han hverken var Gud eller hans Repræsentant, og at alle hans for- kerte Ideer maatte bero paa, at han havde været sindssyg. (Efter Bouteilhe’s Meddelelse til Salivas.) Obs. XI, S. 32. En 5$aarig Mand blev indlagt 30. Juli 1866 paa et Sindssygeasyl i Toulouse; han led af Mani. Hans aande- lige Evner vare meget svækkede; han var ikke i Stand til at føre en Samtale og kendte ikke sin Families Medlemmer; han døde af en Mavelidelse den 11. April 1869, og man konstaterede, at i de 2 sidste Dage af hans Liv var der en mærkelig Forandring; hans Søn kom for at besøge ham; til stor Forbavselse for dem, der vare om ham, kendte han Sønnen, spurgte ham, hvorledes hans Slægtninge havde det, talte leende med ham om sine tid- ligere taabelige Handlinger og gav Sønnen meget bestemt Besked om, hvorledes hans Efterladenskaber skulde fordeles. (Efter Parant’s Meddelelse til Salivas.) Obs. XIII, S. 33. Salivas. Den 1. Februar 1881 døde den 56aarige Militær-Læge i Sinds- sygeanstalten i Haute Garonne; han havde fra den tidlige Ung- dom vist forskellige Tegn paa Sindssygdom, men først 1867 voldte han sin Familie stor Bekymring og Uro ved sit vexlende Væsen. I 1877 var det klart, at han var sindssyg, og med Mellemrum viste der sig fra denne Tid Anfald af Raseri med Forsøg paa at dræbe Folk; ofte troede han sig selv forfulgt, endog af sine egne Søskende og sin 84aarige Fader; Elektricitet, Spiritisme o. m. a. spillede en stor Rolle i hans falske Forestillinger, og han var stærkt hallucineret i forskellige Retninger. Han forfattede store Afhandlinger, to i Prosa om Observations sur l’intelligence, én med Titel Satires paa Vers! Han sendte Brochurer til alle Europas Souveræner og Statsmænd. Den 50. December 1880 kom han til den omtalte Sindssyge- anstalt; en Hjertesygdom, hvoraf han havde lidt i lang Tid, tog • stærkt til; Alt tydede paa, at han snart skulde dø. Han blev nu ganske klar; han anmodede om at tale med en Præst; 4 Dage før han døde skrev han et rørende Brev til sin Søster (som han en Gang havde overfaldet og vilde kvæle), bad hende og Familien og sin tidligere Chef om Tilgivelse for den Sorg, hans sindssyge Handlinger havde forvoldt dem. Han havde i 2 Maaneder ikke