Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

i6 Breve-Byron synderlig Søvn, og der indtraadte nu en hæftig Feber, under hvis Anfald han tidt fantaserede stærkt, og udtalte flere Gange det Ønske, at han dog ikke maatte synes at have levet forgæves (»ne frustra vixisse videar«). (I den i en Note S. ;68 citerede latinske Text, som indeholder Keplers Beskrivelse af Tycho Brahes sidste Timer, staar der: »Den sidste Nat gentog han ofte disse Ord, som om han sang en Sang: »ne frustra vixisse videar.« Efter samme Beretning vare alle hans Delirier meget milde, »suavissima«.) Den af Lægerne foreskrevne Diæt vilde han ikke holde, men forlangte med Hæftighed, hvad han fik Lyst til, hvor- ved Sygdommen maaske forværredes. Saaledes hengik atter fem Dage. Den 24. Oktober, da han vaagnede efter en rolig Søvn, befandt han sig temmelig vel og fri for Smerter; han følte til- lige, at hans Kræfter vare udtømte, og at Døden nærmede sig. Hans ældste Søn var paa denne Tid bortrejst; derimod lod han nu den Yngste, tilligemed sin Svigersøn og sine Medhjælpere, kalde til sig og paalagde dem at sørge for, at hans Arbejde ikke gik tabt. Medhjælperne raadede han at vedblive med deres Stu- deringer; Kepler anbefalede han at fuldende de Rudolfin’ske Tavler saasnart som muligt og sagde til ham: »Og beder jeg Dig, min Johannes, at bevise det af mit System, som Du tænker at udlede af det kopernikanske.« Grev Erik Brahe af Vissing- borg, der var beslægtet med Tyge Brahe og jævnlig havde be- søgt ham og under Sygdommen ydet ham al mulig Trøst og Bi- stand, var ligeledes tilstede. Tyge Brahe henvendte sig nu til ham, takkede ham for hans Kærlighed og bad ham bringe hans Slægtninge og Venner i det fjerne Hjem hans sidste Farvel, og kort efter hensov han stille og rolig under de Tilstedeværendes Bønner.« Han var 54 Aar og 10 Maaneder. Kepler nedskrev i Observationsprotokollen en kort Beretning om Tyge Brahes Syg- dom og Død (smign. ovf.). BREVE om Udbruddet af Mont Pelée paa Martinique i 1902, se Berlingske Tidende 27. Maj 1902 og Politiken 24. Maj 1902. BYRON (National Biography VIII. S. 152.) Byron, George Gordon (1788—1824). I et ufuldendt Brev af 23. Februar 1824 spørger Byron Lady Byron, om hun vil lade en lille tyrkisk Pige, Hato eller Hatagu, som han havde taget til sig, omgaas med Ada; han berører, at han er bange for, at Epilepsi er arvelig. Den 9. April fik han gode Efterretninger om Ada. Han red ud med Gamba, blev overrasket af Regnvejr,