Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Calvin-Cargill i? holdt paa, at han vilde tage hjem i aaben Baad, og fik et Anfald af Kulde over sig. Han var tilbøjelig til Koldfeber, og den Diæt, han holdt, var aparte; man mener, at begge disse Dele bidrog til hans Sygdom. Næste Dag tog han igen ud, men Feberen ved- blev. Lægerne vidste ikke andet Raad end at aarelade, og det underkastede han sig med stor Uvilje; Parry kunde kun foreslaa Spiritus. De, der vare om ham, forstod ikke hinanden, og det synes, at de tabte Hovedet. Den 18. April delirerede han; af og til var han ved Bevidsthed og forsøgte at sige noget til Fletchers om sin Søster, sin Hustru og Datter. Om Aftenen fik han en stærk »antispasmodisk« Drik. Henad Kl. 6 sagde han: »now 1 shall go to sleep« (»nu skal jeg sove!«) og faldt da i en Søvn, som efter 24 Timer endtes i Døden om Aftenen den 19. April. Det var i det usunde Missolonghi, at han døde. (Parry, Stanhope og Gamba vare med ham.) CALVIN (1509—1564). (Listov: Calvin. Dansk Maanedsskrift 1857. S. 261.) Calvin, den franske Kirkes Reformator, skrev til sin 75aarige Ven Farel, der vilde rejse til ham for at se ham, før han døde, at han ikke skulde komme: »Lev vel! min bedste redeligste Bro- der! og da Gud vil, at Du skal overleve mig, saa lev og ihukom vort inderlige Samfund, der var saa gavnligt for Guds Kirke, og som vil bære Frugter for os, ogsaa i Himlen. Jeg ønsker ikke, at Du skal ulejlige Dig for min Skyld. Jeg aander endnu kun svagt, og hvert Øjeblik venter jeg, at det er forbi. Det er mig nok, at jeg lever og dør i Christo, der er en Vinding for Sine baade i Liv og i Død. Endnu en Gang lev vel 1 Gud være med Dig og med Brødrene.« (Farel kom dog.) Calvins Legeme tæredes langsomt hen; men hans Aands Liv- lighed forblev usvækket. Otte Dage før sin Død opbød han sine Kræfter for at kunne sidde til Bords med sine Embedsbrødre, der holdt Forsamling i hans Hus. »Jeg véd,« sagde han, »at det er sidste Gang.« Han holdt Bordbønnen og talte saalænge, han var i Stand dertil. De sidste Dage laa han hen, næsten bestandigt i stille Bøn. Om Aftenen d. 27. Maj 1564 kom Døden, saa let og fredeligt, at de Tilstedeværende slet ikke bleve nogen Døds- kamp vaer. Han var da 55 Aar gammel. CARGILL. (Rink: Vom Zustande. S. 15.) Præsten Cargill blev hængt paa Markedspladsen i Edinburgh (1681); da han satte Foden paa Stigen til Skafottet, sagde han: Oscar Bloch: Om Døden. II. ,