Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Struensee 27} skal leve, om han end dør. Det vilde have været mig helt umu- ligt at tale meget og højt, selv om jeg havde villet det. Jeg bemærker endnu her, at jeg ikke har iagttaget det mindste Unaturlige (»Kunst«) i hans Optræden paa Skafottet. Jeg saa i ham Manden, som vidste, at nu skulde han dø under Skarpret- terens Haand for sin Synds Skyld. Han var bleg, det var ham vanskeligt at tale, Frygten for Døden var kendelig paa hans Ansigt. Men det var tillige Hengivenhed, Ro og Haab, hans Miner udtrykte. Dommen og dens kongelige Bekræftelse blev nu oplæst for ham; man viste ham hans grevelige Vaaben og brød det itu. Medens Kæderne blev taget af ham, spurgte jeg ham: »Angrer De af ganske Hjerte Alt, hvormed De har krænket Gud og Men- nesker?« »De kender mine Følelser derom, og jeg forsikrer Dem, at de ere endnu i dette Øjeblik de samme.« »Forlader De Dem, for at finde Naade for Gud, alene paa Jesu Christi Forsoning?« »Jeg kender intet andet Middel til at faa Guds Naade og for- lader mig derfor alene derpaa.« »Forlader De Verden uden at nære Fjendskab til Nogensomhelst?« »Jeg vil ikke tro, at Nogen hader mig personlig. løvrigt kender De mine Tanker om denne Sag, og jeg henholder mig derfor til, hvad jeg nyligt har sagt Dem derom.« Jeg lagde min Haand paa hans Hoved og sagde: »Saa gaa De bort med Guds Fred derhen, hvor Gud kalder Dem! Hans Naade være med Dem!« Han begyndte nu at afføre sig sin Klædning, spurgte Skarp- retteren, hvor meget han skulde blotte sig, bad ham hjælpe sig, ilede hen til Blokken, som endnu var farvet af hans Vens Blod, lagde sig hurtigt ned og gjorde sig Umage for at passe Halsen og Hagen rigtigt til. Da hans Haand var hugget af, blev hele Legemet angrebet af Rystelser (»Convulsionen«), I det Øjeblik, da Skarpretteren hævede Øxen for at afhugge hans Haand * be- gyndte jeg at sige langsomt: »Hold i Erindring Jesum Christum, den Korsfæstede, som er død, som ogsaa er opstanden!« Endnu før jeg havde fuldendt disse Ord, laa Hovedet, skilt fra Kroppen, for mine Fødder.« Det er interessant til Sammenligning med Munters Beretning at læse »Et Ø/envidnes Beretning om Struensees og Brandts sidste Øje- blikke«. Meddelelsen stammer fra en Valentin Knudsen, som skriver til sin Søster; Brevet er offentliggjort af Daae i Per- * Skal maaske være »Hoved«. Oscar Bloch: Om Døden. II. 18