Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

288 VOLTAIRE hjælpe ham, hvis han vilde undertegne en Erklæring, som Mignot fik med; denne lød saaledes: »Je rétracte tout ce que j’ai pu dire, faire ou écrire contre les bonnes moeurs, contre la Religion chrétienne dans laquelle j’ai eu la bonheur de naitre, contre la Personne adorable de J. C. dont on m’accuse d’avoir attaqué la Divinité. Contre son Église, dans laquelle je désire mourir, faisant la réparation actuelle å la face de Punivers scandalisé par les oeuvres qui paroissent sous mon nom depuis tant d’années; la- quelle réparation n’est point l’effet de l’affoiblissement de mes organes dans mon grand åge; mais de la grace de J. C. dont j’étois si indigne, qui m’ouvre les yeux sur l’horrible danger ou les délires de mon imagination m’ont plongé. Je désire que celle réparation soit insérée dans tous les journaux & gazettes de l’Europe, afin qu’elle égale, autant qu’il est possible, les scan- dales, que je voudrois détruire au prix méme du peu de jours, qui me restent å vivre. Fait å Paris ce 30 Mai 1778 en présence de Mr. le Curé de St. Sulpice & de l’Abbé Gaultier.« Abbed Mignot lovede, at hans Onkel skulde undertegne denne Erklæring, og sammen med Curé de St. Sulpice gik de til Vol- taires Bolig. Førend Gaultier gik ind til ham, samtykkede Marquis de Vilette i, at Erklæringen, som han fandt meget god, skulde læses for Voltaire. Da de kom ind, gik Præsten fra St. Sulpice først hen til ham og talte til ham, men Voltaire kendte ham ikke. Derpaa talte Gaultier til ham; Voltaike trykkede hans Hænder og viste Tegn paa Tillid og Venskab; men til Gaultier's Overraskelse sagde han: »Mr. l’Abbé Gaultier, je vous prie de faire mes compliments å Mr. l’Abbé Gaultier« — og han fortsatte da med at tale helt uklart. Da Gaultier saa, at Voltaire delirerede, talte han ikke til ham om Confession eller om Erklæring, men bad kun hans Slægtninge om at sende Bud til ham, hvis V. skulde genvinde sin Bevidsthed. Tre Timer efter, at Gaultier havde forladt Voltaire, var denne død: »Il est done mort sans Sacremens: Dieu veuille qu’il ne soit pas mort sans avoir eu un vrai désir de les recevoir et de faire une rétractation de toutes les impiétés de sa vie.« Det var den 30. Maj 1778, henimod Kl. 11 Aften. Voltaire var da 84 Aar gammel. I en Note til S. 127 meddeles, at da de to Præster vare gaaede, fandt Voltaires Læge, Tronchin, ham i forfærdelig Uro; han raabte rasende: »Je suis abandonné de Dieu et des bommes«; han tog med sine Hænder, hvad der fandtes i hans pot de chambre, og spiste det. Tronchin har sagt, at han vilde ønske, at alle de, som vare bievne forførte af Voltaires Bøger, havde været