Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Cherubini-Christian 23 lod han anbringe følgende fingerede Gravskrift: »Græd, I fromme Skjalde, og slaa Eder med Hænderne for Brystet! Eders Celtis har afsluttet sit Livsløb. Død er han vel, men han lever for lange Tider og taler gennem sine Skrifter med de lærde Mænd.« Derunder læses Aarstallet 1507. Den 24. Januar 1508 udfær- digede han sit Testamente. Den 3. Februar 1508 døde han »fromt og kristeligt« (»et pie et christianissime«) siger Velocianus. CHERUBINI, Maria Luigi (1760—1842). (Wittmann: Cheru- bini.) Da han var 76 Aar gammel, skrev han et Reqviem, der anses for et af hans Mesterværker; det var paabegyndt i Januar eller Februar 1836 og blev fuldendt den 24. September. I Juli 1837 begyndte han en Kvintet, som blev afsluttet i Oktober samme Aar; dette Arbejde skal være det eneste, som viser umiskende- lige Spor af hans høje Alder. Da Moscheles besøgte ham i 1839, sagde han: »Jeg har ikke mere at gøre med Musiken; den eneste Forbindelse med Musiken er, at jeg er Direktør for Konserva- toriet.« Han er da 79 Aar gammel. Alligevel skrev han 3 Aar senere en Kanon til en af ham selv forfattet Text — det var til Tak for det Billede, Ingres havde malet af ham. I dette Aar, 1842, begyndte hans Kræfter at tage af; han fik endeligt Lov til at tage sin Afsked fra Konservatoriet den 4. Februar. Den 12. Marts begyndte hans Kræfter pludseligt at tage stærkt af, og den 15. om Morgenen Kl. 6 døde han, 82 Aar gammel. »Je ne veux pas mourir!« (»Jeg vil ikke dø«) raabte han, kort før han døde. 1 Kirken Saint Roch blev det Reqviem, han havde komponeret i8;6, udført; det var efter hans eget Ønske. CHRISTIAN den IVde (1577—1648). Om Christian den IVdes Sygdom og sidste Timer foreligger forskellige Beretninger, som ere kun lidt afvigende paa enkelte Punkter; særligt sigtes til Lægens og Præstens forskellige Op- fattelse af Kongens Bevidstheds Tilstand kort før Døden. Fra Dr. med. Otto Sperlings Selvbiografi anføre vi (efter S. 128 o. flg.): Da Kongen maatte gaa til Sengs paa Frederiksborg, blev foruden Jacob Fabritius og Olaus Worm ogsaa Sperling tilkaldt. »Kongen klagede sig over stor Svækkelse i Maven, og at han ingen Appetit havde til Maden«; Lægerne holdt Konsul- tation og gav Medicin, og en af dem blev 8 Dage ad Gangen hos Kongen; Sperling fortæller om sin Uge; Kongen, der var