Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING
Forfatter: OSCAR BLOCH
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 321
UDK: 5777
AF
OSCAR BLOCH
OVERCHIRURG
II. BIND
UDFØRLIGE MEDDELELSER OM FORSKELLIGE
PERSONERS DØD
LITTERATURFORTEGNELSE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
CoRNWALL- CORPUS JURIS CIVILIS 3 1
Ro. løvrigt hændtes Sligt ofte Commodus, naar han var beruset.
Thi da han badede og spiste tidt, havde han ingen bestemt Tid
til Hvile, idet han plejede at hengive sig til mange Slags For-
nøjelser, der ogsaa kunde fængsle ham imod hans Villie til hvad
Tid, det traf. Efterat han denne Gang havde hvilet i kort Tid,
og Giften var trængt ned i Maven og Underlivet, blev han svim-
mel og fik hæftig Opkastning, enten det nu var, fordi Giften kom
ud sammen med de tidligere, tilligemed megen Væske, nydte
Spiser, eller fordi han, som Fyrsterne plejede at gøre før hvert
Maaltid, forud havde taget Modgift. Da Brækningen var saa hæftig,
frygtede de, at al Giften kunde blive udtømt, og at han skulde
komme til sig igen; de vilde da Alle være fortabte. De overtalte
da en kæk og kraftig ung Mand, Narcissus, imod at love ham
en stor Belønning, til at kvæle Commodus. Han traadte ind i
Værelset og snørede Halsen sammen paa Commodus, som allerede
var svækket af Giften og Rusen, og myrdede ham paa denne
Maade. Han havde da regeret i i; Aar. Det skete i. Januar 193
e. Chr.
CORNWALL. (Goldsmith: History. III. S. ;;2.)
Kaptajn Cornwall (som deltog i Søkampen imellem England
(under George den IIdens Regering) og de forenede franske og
spanske Flaader 1744) »blev dræbt i Kampen; selv efterat hans Ben
var skudt bort af en Kanonkugle, vedblev han at kommandere«.
CORPUS JURIS CIVILIS. II. S. 595.
I Justinians Codex l. I (S. 9—17) læses den følgende Forordning
af Kejseren Constantin (Aar ; 18); det kan heraf skønnes, at den
i Forordningen omtalte Straf endnu stod ved Magt i Romerrettens
sene Tid, men det er ikke sikkert, at den fandtes hjemlet i de
tolv Tavlers Lov. (Jeg skylder ansete Mænd saavel denne Med-
delelse som Oversættelsen af Stedet.)
Om dem, som have dræbt deres Forældre eller Børn.
Hvis nogen fremskynder Døden for en af sine Forældre eller
en Søn eller overhovedet en Person, der staar i et saadant For-
hold til ham, at det falder ind under Begrebet parricidium [gra-
verende Mord paa en Næstpaarørende], hvad enten han bevirker
det hemmeligt eller aabenlyst, saa skal han straffes med Straffen
for parricidium: han skal hverken falde for Sværd eller Baal eller
nogen sædvanlig Straf, men indsyes i en Sæk tilligemed en Hund,
en Hane, en Øgle og en Abe, og i denne gruelige Trængsel skal