Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Cæsar-Damiens 34 vil være ude af Stand til at frygte Noget, hvad enten jeg nu gaar til Guderne, eller jeg ikke mere er til... . Farvel da, mine kære Børn, værer lykkelige og bring Eders Moder min sidste Hilsen. Qp 1’ mine tro Venner, baade nærværende og fraværende, modtag ogsaa mit sidste Farvel og lev i Fred.« Efter at have sagt dette trykkede han hver af de Tilstedeværende i Haanden, bedækkede sit Ansigt og døde. CÆSAR, Julius, romersk Kejser. (100—44 før Chr.) (Sueto- nius—Baden. I. S. 78.) »Da han havde sat sig ned, omgave de Sammensvorne ham under Skin af Høflighed; hvorpaa Cimber Tullius, som havde paataget sig den første Rolle, gik nærmere til som for at bede om Noget; og da han rystede med Hovedet og ved Gebærder opsatte det til en anden Tid, griber han ham i Togaen ved begge Skuldre. Hvorpaa han da raaber: »det er jo Vold«, saarer Cassius ham i Brystet lidt neden for Halsen. Cæsar griber fat paa Cassius s Arm og gennemborer den med sin Griffel, men da han derpaa vil springe frem, blev han opholdt ved et andet Saar. Da han endelig mærker, at han fra alle Kanter blev anfaldet med dragne Dolke, tilhyller han Hovedet med sin Toga og trækker tillige med venstre Haand Skødet til det nederste af Fødderne for at falde desto anstændigere, naar ogsaa den nederste Del af Kroppen var tildækket. . Saaledes blev han gennemboret med 23 Stik, men gav ikkun ved det første et Suk, uden noget Ord, endskønt nogle have be- rettet, at da M. Brutus faldt over ham, skal han have sagt paa græsk: »Ogsaa du iblandt disse! ogsaa du, Søn!« Efter at Alle toge Flugten, laa han i nogen Tid uden Liv, indtil han blev lagt paa en Bæreseng og af 3 Trælle baaret hjem med nedhængende Arme. Iblandt saa mange Saar fandtes efter Lægen Antistius’s Formening intet dødeligt uden det andet, som han havde faaet i Brystet.« DAMIENS. 1757. (Der neue Pitaval. XV. III. S. 129 og 163.) Den 5. Januar 1757, imellem Kl. 5 og 6 Eftermiddag, det var allerede ganske mørkt, kom Ludvig den XVde ud af Slotsporten i Versailles og vilde, støttende sig paa Greven af Bnenne og Mar- quis de Beringhen, stige til Vogns. Damiens styrtede sig trem, skubbende en Mængde Folk til Side, trængte gennem den op- stillede Række af Gardister og de 100 Schweizere og stødte en