Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Elisabeth 4Z miralen, som saa Forholdene, bad hende ytre sig om Tronfølgen; hun svarede, at da Englands Krone altid var baaret af Konger, burde den ikke lægges paa en »inferiør Character«, men paa hendes direkte Arving, Kongen af Skotland. Da Biskoppen af Canterbury mindede hende om, at hun burde fæste sin Tanke paa Gud, svarede hun, at hendes Tanker ikke i mindste Maade forlode ham. Kort efter kunde hun ikke tale; hun faldt i en tung Døs, der varede i nogle Timer, og døde derpaa stille uden at klage. Hun var da 70 Aar gammel. ELISABETH, Kejserinde af Østerrig. Efter Berlingske Tidende 1898. Telegramberetninger: »1 Lørdags er Kejserinde .Elisabeth af Østerrig bleven myrdet af en italiensk Anarkist Lucheni, da hun stod i Begreb med at forlade Genf«; dette var den første Meddelelse fra Genf, der vakte stor Sorg og Harme. De nærmere Omstændigheder ved dette Mord, der blev fuldbyrdet den 10. September 1898, vare følgende: Da Kejserinden fulgt af en Hofdame staar i Begreb med at gaa ombord i en Damper, som laa ved Quaien ligeoverfor Hotel Beau Rivage, styrtede en Mand frem; det saa ud, som om han snublede; i det Samme veg Kejserinden noget tilbage og sank sammen. Hof- damen og nogle Forbipasserende hjalp hende til at rejse sig op; man fulgte hende henimod Skibet; en Herre, som var ombord, saa en Dame, som støttet af en anden Dame kun med stort Besvær kunde nærme sig Damperen; han løb strax til, hjalp Damen om- bord og fik hende anbragt paa en Bænk; hun aabnede Øjnene svagt og saa takkende paa ham, men segnede atter hen. Kaptejnen og Hofdamen skar hendes Kjole, der var noget blodplettet, op og opdagede et ganske lille Saar lidt ovenfor venstre Bryst; der kom kun et Par Draaber Blod ud deraf; Kejserinden kom nu atter til Bevidsthed, og da hendes Hofdame spurgte hende, om hun led Smerte, svarede hun: »Nej«. Skibet var paa Følgets Op- fordring sat i Gang, men Kaptejnen bestemte sig til at vende til- bage til Quaien, da Kejserinden atter var bleven bevidstløs; paa en Baare blev hun ført til Hotellet og lagt paa Sengen i det Værelse, hun havde beboet. Den tilkaldte Læge, Dr. Golay, kon- staterede, at det var et Saar, som havde ramt Hjertet og gav indre Forblødning; der anvendtes forskellige Midler, ogsaa kon- stigt Aandedræt, men Alt forgæves; en anden tilkaldt Læge kom først efter, at Døden var indtraadt; en tililende Præst havde givet hende den sidste Olie; paa hvilket Tidspunkt dette skete, kan man ikke skønne af Beretningerne, ligesaa lidt som det er klart,