Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Fieschi 47 en hel Time efter Dødens Indtræden. Han var frygtelig indfalden, og snart efter Døden forandrede sig hans Ansigt.« (En Silhouet, klippet om Aftenen af Wickede, findes afbildet S- 231.) Trinitatis Ligbog (Kirkegaarden i Byen) indeholder følgende Notits: »Den 2;. Johannes Ewald, Student, 37 Aar gL, fra Skinder- gaden Kl. 3 med Aftenklockerne. (6 Rdlr. 5 Mk. 4 Sk.) Døds- aarsag: Tæring.« Efter A. D. Jørgensen’s Meddelelse (Joh. Ewald S. 184) havde Ewald stedse frygtet Døden, men bad dog tilsidst om at blive befriet for sine Lidelser. En af de sidste Dage digtede han: »Udrust Dig, Helt fra Golgatha«. Den 17. Marts 1781, 37 Aar gammel, laa han rolig hen og fremsagde de Bønner, Præsten Schønheider mindede ham om. Han kendte sine Venner og sov stille hen. FIESCHI. (Der neue Pitaval. Funfzehnter Theil. Neue Folge. Dritler Theil. 1850. S. 1.) Fieschi foranstaltede Attentat paa Louis Philippe ved en Helvedesmaskines Explosion den 28. Juli 1835; han var født 1790. Af hans Medskyldige bleve ogsaa Morey og Pepin dømte til Døden. De hørte alle tre Dødsdommen oplæses uden at vise sig urolige; men da Fieschi skulde have Tvangsjakke paa, blev han meget hæftig og sagde blandt andet: »Jeg vil dø paa Skafottet for at tjene Andre til Exempel; jeg vil vise dem en Henrettelse, som de aldrig har set Mage til!« . . . Henrettelsen skete 16. Februar 1836. Under Forberedelserne til at føre ham bort i Vognen talte han uafbrudt og sagde tilsidst, idet han saa paa de Tilstede- værende: »Mine Herrer, jeg tager dem Alle til Vidne paa, at jeg har overladt mit Hoved til Hr. Lavocat. Jeg har skrevet det og tænker, at Loven vil agte min Villie . . . Hvor er nu han, som skal tage mit Hoved op? jeg erklærer herved højtideligt, at det ikke tilhører ham, men Hr. Lavocat ... Ja, mit Hoved tilhører Hr. Lavocat— min Sjæl Gud, mit Lig Jorden!« Strax efter, at han havde sagt dette, tog Bøddelen ham ved Armen og førte ham til Vognen; han bad ham tage Plads: »Men lad dog de Andre komme først«, sagde F. med et sardonisk Smil, »og sæt dem foran mig. Jeg maa dog se paa dem . . . det er jo min Banket!« Det var hans Medskyldige Pepin og Morey, som ogsaa skulde henrettes.