Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Forgiftning-Franz-Frederik 51 plus certaine joie interne — qui vient sans Fordre exprés de farne qui gouverne — qui prévient les sujets, ou ne les connoit pas— etnes^aitque jouir de ses propres appas«, sagde han 1751, efter at han havde sagt om sin Sundhed, Forstand o. s. v. »tout cela va assez bien«. FORGIFTNING I ROM Aar 423. (Livius: Romerske Historie. II. lib. 8. Kap. 18. S. 308.) I Aaret 423 troede man, der var Pest; men »da Stadens for- nemste Mænd bleve bortrevne af samme Sygdom og næsten under samme Dødstilfælde, kom en Pige til den øverste af de curuliske Ædiler, Qy. Fabius, med det Tilbud, at hun vilde angive Aar- sagen til den almindelige Syge, naar han gav hende Forsikring paa, at hun ikke skulde udsætte sig for nogen Fare derved«. Det blev da af Konsulerne bestemt, at Sagen skulde undersøges, og hun aabenbarede nu, »at det var af kvindelig Ondskab, hvorunder Staten led, at der blandt Konerne befandtes Giftblandersker, der, ifald man paa staaende Fod vilde følge hende, kunde gribes paa fersk Gerning«. Man traf virkelig henved 20 Koner i Færd med at blande Gift. 2 af dem, Claudia og Signia, paastod, at det var »sunde Lægemidler«. De blev opfordrede til at drikke dem; raadsloge med de øvrige Kvinder — og »de drak Giften, men døde og alle som Ofre for egen Ondskab«. Sagen blev undersøgt nærmere, og »benved 170 Koner dømtes fra Livet«. »Og dette var første Gang, at der blev anstille! retlig Undersøgelse i Rom angaaende Giftblander!.« FRANZ, Robert (1815—1892). (Prochåzka S. 144.) Robert Franz blev forkølet paa en Spadseretur; efter faa Dages Sygeleje døde den kraftige Mand i sit 78. Aar, den 24. Oktober 1892, uden Dødskamp. Han havde komponeret til kort Tid før sin Død. Prochåzka hørte ham spille sine sidste Sange to Maa- neder, før han døde. I Familiens Meddelelse om hans Død siges det, at han hensov blidt efter et kort Sygeleje; han var da 78 Aar gammel. (Han synes at have lidt af Lungebetændelse ?) FREDERIK den Uden, den Store (1712—1787). (Carlyle: History. S. 367.) Efter paa flere Sider at have skildret Frederik den IIdens dalende Kræfter, der dog ikke hindrede ham i at fortsætte sit Arbejde med vanlig Intelligens og Iver, skildres den sidste Dag: Onsdag Morgen indfandt Generaladjutanterne, Sekretærerne og 4*