Fejlenes Theori
Kort fremstillet efter de mindste Kvadraters Methode med særligt Hensyn til den økonomiske Landmaaling
Forfatter: E. Møller
År: 1886
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag.
Sted: København
Sider: 108
UDK: 579 gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
89
47. Tilnærmende Udjevning. Naar Triangelnettet har
en større Udstrækning, vil det ofte være uoverkommeligt
at foretage Udjevningen strengt ved at behandle hele Nettet
under et; i alt Fald vil den større Nøjagtighed, man opnaar
ved den exakte Udjevning, ikke svare til den dertil an-
vendte Tid. Man deler derfor Triangelnettet i Grupper og
foretager Udjevningen for hver Gruppe for sig i den Orden,
hvori de indgaa i Nettet. Har man udjevnet Fejlene i en
Gruppe, maa man, naar man derpaa paabegynder Bereg-
ningen for en Nabogruppe, selvfølgelig ikke tillægge de
allerede rettede Vinkler (Sextant) eller Sigter (aim. Vinkel-
maaler) nogen Fejl.
Hvor store man skal vælge Grupperne, afhænger af
den Nøjagtighed, hvormed man vil have Udjevningen udført,
og af den Tid, man vil offre derpaa; jo større man gjør
Grupperne, desto vidtløftigere vil Beregningen blive, men
desto større Nøjagtighed vil man ogsaa opnaa. Ved de
store geodætiske Maalinger (Gradmaalinger), hvor Vinkel-
maalingen tager meget lang Tid, gjør man Grupperne store,
hvorimod man i den økonomiske Landmaaling kun tager
faa Betingelsesligninger for ad Gangen, for at Bereg-
ningen ikke skal blive for besværlig i Sammenligning med
Markarbejdet.
Ved økonomiske Maalinger benyttes næsten altid den
almindelige Vinkelmaaler til Bestemmelse af Vinklerne i et
Triangelnet; desuagtet anvender man undertiden Methoden
i Art. 44 ved Udjevningen, forsaavidt dette letter Arbejdet,
saaledes navnlig, naar der forekommer en Gruppe Triangler,
som ikke indeholder nogen anden Overbestemmelse end
den, der fremgaar af, at man har maalt alle tre Vinkler i
Trekanterne (Vinkelsumsligninger). I dette Tilfælde an-
vender man nemlig i Praxis ofte den Regel, at man for-
deler Forskjellen mellem Vinkelsummen og 180° lige paa
Trekantens tre Vinkler, skjønt dette ifølge forrige Art. ikke
er korrekt. Denne Vilkaarlighed maa dog vistnok anses
for tilladelig, naar Trekanterne ere smaa; dog bør man
have Opmærksomheden henvendt paa, at ikke en Vinkel.