Fejlenes Theori
Kort fremstillet efter de mindste Kvadraters Methode med særligt Hensyn til den økonomiske Landmaaling
Forfatter: E. Møller
År: 1886
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag.
Sted: København
Sider: 108
UDK: 579 gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
3
ikke er udfort nøjagtigt i Linien, at Kjæden ikke er tilbør-
ligt udstrammet, at Kjæden er elastisk, saa at den bliver
længere ved Stramning, at Formanden ikke sætter sin
Stikke nøjagtigt lodret, at Bagmandens Stikke giver efter,
naar Formanden strammer Kjæden o. s. v.
Har man observeret en Størrelse x flere Gange, vil
man paa Grund af de tilfældige Fejl i Almindelighed faa
forskjellige Værdier oi, o2, . . . o»; at betragte en hvil-
kensomhelst af disse Værdier som den rette vilde være
meget vilkaarligt; thi det vil aabenbart være rigtigst at
lade alle Værdierne faa Indflydelse paa Bestemmelsen af
den søgte Størrelse, og navnlig falder det naturligt at be-
nytte Middeltallet af de observerede Værdier, altsaa at sætte
<91-4- O2 H- O3 -4- On
Har man mere almindeligt observeret flere Størrelser, end
en foreliggende Opgave nødvendigt kræver, ville de obser-
verede Værdier i Almindelighed være i Strid med hver-
andre, hvilket røber Tilstedeværelsen af tilfældige Fejl. Har
man observeret 11 Størrelser, medens Opgaven kun kræver
e, hvor e < n, kan man iblandt de n Observationer udtage
c og lade dem bestemme den foreliggende Opgave; men en
saadan Fremgangsmaade bærer Præget af Vilkaarlighed;
man bør aabenbart, ligesom i ovennævnte Exempel, lade
alle de observerede Værdier faa Indflydelse paa Resultatet
af Opgaven og søge at bestemme saadanne smaa Tilvæxter,
— kaldede de sandsynligste Fejl — der føjede til de obser-
verede Værdier, dels ophæve Striden imellem dem, saaledes
at man kommer til samme Resultat, hvilkesomhelst c af
de n Observationer, man lægger til Grund for Beregningen,
dels saaledes, at de ved Tilvæxterne berigtigede Observa-
tioner have størst Sandsynlighed for sig. Den Regning, ved
hvilken man finder saadanne Værdier, kaldes Udjevning. -
Har man f. Ex. maalt alle Vinklerne Oi, o2 og o3 i en plan
Trekant, saa vil Betingelsen, at deres Sum skal være 180 °,
1*