Om Danmarks Smørproduktion

I. Grunde, hvorfor Smprexporten bor fortrænge Kornexporten, samt nogle Bemærkninger om Maltebyg. — Den storbritannifle Export- forretnings Opstaaen og Udvikling. — De stotske og engelfte Marke- ders Fordringer til Kvaliteten. — Norge. — Hamborg. — Statistifl Oversigt over Ind- og Udforsel i Finansaarene 1864-65—1868-69. — Kjobcuhavn. — Simpelt Bondersmor. — Forskjellige Kvaliteter. — Hvornaar skal Landmanden sælge sin Smprproduktion? Under det i forrige Sommer afholdte Landmandsmode fremkom Hr. Grosserer R. Pug g a ard i sit Foredrag om „Dan- marks Exportforretniug" med den Udtalelse, at det for Frem- tiden vilde være nødvendigt, at Landmanden forædlede sine Pro- dukter, og at Karakteren af den danske Udforsel forandredes saaledes, at den fortrinsviis kom til at bestaa af Smor og andre Mælkeriprodukter samt Kreaturer, men af faa lidt Korn som muligt. Denne Anskuelse, som oftere forhen men navnlig i den senere Tid er kommen tilorde, er i Virkeligheden saa begrnudet, at Enhver, som folger vor Exportforretnings Gang, maa indrømme dens Rigtighed, og den har sin naturlige Be- rettigelse deri, at medens Værdien paa Kornvarer i de 2 sidste Decennier kun er stegeu et Par Procent, ere Fedevarer, navnlig Smor, i det samme Tidsrum stegne ganske overordentlig*). *) V. Falb e Hansen har i sin Konkurrenceafhandling „Om Priis- forandringerne i Danmarks væsentligste Frembringelser osv." godt- gjort, at Værdien paa folgende Varer i Perioden 1850-68, sammen- lignet med Perioden 1842-49 er stegen saaledes: Hvede med 1,s pCt., Rug 0,9 pCt., 2r. Byg 8,6 pCt., Havre 6,3 pCt., Flæst 8,5 PCt., Smor 22 pCt. 1*