Om Danmarks Smørproduktion
Forfatter: Urban Schmidt
År: 1870
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 30
UDK: 637.2
DOI: 10.48563/dtu-0000238
Emne: I Commision hos P.G. Philipsen, I. Cohens Botrykkeri
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
En Forandring i Forholdet af den danste Export, saaledes at
Smor for Fremtiden blev den vigtigste Udforselsartikel, vil der-
for være en Forøgelse af Landets produktive Kapital, da det
Offer, der maatte bringes for en Udvikling af Mælkeridriften
paa Kornproduktionens Bekostning, utvivlsomt vilde bære gode
Frugter.
Det er ikke alene Værdiforøgelsen, som er cifgjgrende for
at Agerbruget for Fremtiden bor lægge Hovedvægten paa Mælkeri-
driften, flere andre Grunde tale til Fordeel derfor.
Hovedmarkedet, saavel for de danste Kornvarer som Smor,
er Storbritannien. Udforselen af Korn i de sidste 5 Aar, regnet
fra 1ste Oktober til 30te September, har — rtaar Indførselen
fradrages — været folgende Antal Tonder:
1864-65: 1865-66: 1866-67: 1867-68: 1868-69:
3,682,252 1,984,620 3,050,292 2,365,731 1,710,949
I Gjennemsnit vilde den aarlige Udforsel, naar dette Qvin-
qvennium lagdes til Grund for Beregningen, altsaa være
2,558,770 Touder, men heri forekommer to Aars Host, hvoraf
een (1868) var ganske mislykket, en anden (1865) meget simpel.
Naar Aaret 1868-69 ikke regnes med, da bliver Udforselen i
Gjennemsuit for fire Aar 2,770,724 Ton der, hvilken Størrelse vil
være et mere korrekt Udtryk for den aarlige Udforsel af dansk Korn.
Omtrent Halvparten af Kornexporten bestaar af Byg, som altsaa
er vor vigtigste Udforselsartikel. Den danske Byg er i det
hele taget godt anskreven i England, og ben vil kunne komme
til at blive det endnu mere, naar den bliver omhyggeligere be-
handlet af vore Landmænd. Den Kvalitet, som finder meest
Efterspørgsel og som betales med Priser, der oste ere fire å
'sex Mark pr. Toude hoiere end de almiudelige, er den saakaldte
Maltebyg. For at være tjenlig til Maltning maa Kjernen
være fyldig, af en smuk guul Farve og ikke for stærkt kornet,
da dens Spirekraft derved skades. Under de nuværende For-
hold findes denne Kvalitet kun paa <5maaøerne, det nordlige