Om Paavisning af Røgplage

148 O. Engholm. Paapasselighed, der skal til, og en Bedømmelse af, hvorvidt den forekommende uregelmæssige Drift virkelig hidrører fra praktiske uforanderlige Forhold, thi dette er, hvor mærkeligt det end lyder, slet ikke altid Tilfældet; Magelighed, gammel Vane og Mangel paa Omtanke har i mange Tilfælde indført Driftsformer, der er lige saa ugunstige for selve Virksomhe- den, som det er ubehageligt for de omboende. Hvorom alting er, hele Sodspørgsmaalet (den mere eller mindre sorte Røg) er i de fleste Tilfælde et Økonomispørgs- maal, enhver rimelig Fordring fra Sundhedskommissionen er oftest ingen virkelig Udgift for vedkommende Institution, men Udgiften vil rigelig forrente sig ved de Driftsbesparel- ser, som den af sig selv medfører. Askespørgsmaalet har hidtil altfor ofte været undervur- deret, og særlig fortjener det forøget Opmærksomhed, ikke alene fordi det er et Punkt, hvor der virkelig kan gøres noget, men ogsaa fordi det oftest er Asken i Forbindelse med Soden, der frembringer de virkelige Røgplager. Enhver ved af Erfaring, at naar man, særlig i Byerne, aabner et Vindue, da lægger der sig efter kortere eller læn- gere Tid et Lag „Støv“ i Vindueskarmen. Dette „Støv“, der ogsaa ses sværme i Luften, naar en Solstribe falder gennem Stuen, hidrører fra mange Forhold, f. Eks. naar det er tørt og Blæst, sættes en Mængde Vejstøv og fint Sand i Be- vægelse, der saa afsætter sig, naar det kommer ind paa Om- raader, hvor der er Ro. Man dæmper som bekendt Støv- plagen ved at vande Vejene og ved Plankeværker og Hække ud imod Veje og Marker. En anden Art af Støv er de faste Partikler, som i større eller mindre Grad udspyes af hver eneste Skorsten, disse Partikler bestaar, som vi har set, af to Bestanddele med hver sine særlige Egenskaber, nemlig „Sod“ og „Aske“, og naar disse i mere udstrakt Grad slaar ned paa enkelte Steder, uden at de faar Tid til først, ved at sprede sig tilbørligt, at blive fortyndet, kaldes det „Røgplage“.