Dansk Jernbanebestyrelse
Nogle Bemærkninger Om De Danske Statsbaners Bestyrelse Siden 1. October 1885, nærmest foranledigede ved Gjentofte-Ulykken 11. Juli d. A.

o atter til Generaldirecteuren, hvem jeg nu traf personlig, og bad om at faae Attesten skreven paa Tydsk. Nu forefaldt følgende Samtale: G en er al dir.: Ja jeg troer ikke, vi meer udfær- diget Attester i fremmede Sprog. Jeg: Det var mærkeligt. I gamle Dage kunde man faae Attester baade paa Tydsk, Fransk, og Engelsk. General dir.: Ja, i gamle Dage var vist Alling bedre end nu. Jeg: Maaskee. G eneral dir.: Men De kan jo indgive et Andra- gende derom, saa skal jeg spørge ad. Jeg: Nei, naar Generaldirecteuren skal spørge ad, saa renoncerer jeg. Hermed endte Samtalen. Jeg indsendte naturligvis ikke noget Andragende. Det havde dog været altfor besynderligt. Og jeg vidste desuden, at den, der vilde blive „spurgt ad“, var Hr. Stahlschmidt, der med Hensyn til Ja eller Nei paa Andragender er stillet ganske paa samme Maade som Hr. Buchheister. Forskjellige Om- stændigheder kom imidlertid i Veien og forhindrede mig i at foretage Reisen, og jeg kunde saaledes undvære Attesten *). Der afholdtes for nogle Aar siden en Jernbane- congres i St. Petersborg. Jeg erindrer ikke, hvilke *) Jeg skal her iøvrigt bemærke, at man, hvad jeg ikke erindrede under ovenstaaende Samtale, selvfølgelig er nødt til at udstede Attester i et af de 3 Cultursprog, naar man f. Ex. sender en Embedsmand til Udlandet paa en Instructionsreise, hvor han vil have at henvende sig til forskjellige Autoriteter for at faae Lov til at besee, hvad der maatte være hatn af Interesse.