Dansk Jernbanebestyrelse
Nogle Bemærkninger Om De Danske Statsbaners Bestyrelse Siden 1. October 1885, nærmest foranledigede ved Gjentofte-Ulykken 11. Juli d. A.

 ham, at det forekom ham, min Artikel „ikke ret passede for det skandinaviske Jernbaneblad“. Jeg förnam i denne Udtalelse vel Tegner-Esaus Hænder, men Røsten var Buchheister-Jacobs, thi jeg vidste, at Buchheister var Raadgiver, og at han altid har sit Nei parat, naar det ikke er ham særligt velbehagelige Personer, hvorom der var Tale. Jeg svarede øjeblikkeligt Fridericia, at jeg fuld- komment ligesaagodt som Generaldirecteuren var istand til at bedømme et saa simpelt Spørgsmaal, at, naar den paagjældende Artikel ikke passede for Bladet, var der overhovedet Intet, der passede for det, og at der slet ingen Ventilation behøvedes herom. En af For- valtningscheferne, hvem jeg fortalte Historien, for- undrede sig derover og lovede at tale med General- directeuren. Artiklen blev optagen i Bladet, og det synes altsaa, som om Hr. Buchheister, mærkeligt nok, havde tabt, idet Generaldirecteuren formodentlig har ladet sig overbevise af de Grunde, han havde hørt sidst. Her er en anden lille Historie, som maaskee nok saa tydeligt som den foregaaende viser, hvor forsigtig Generaldirecteur Tegner er, naar det gjælder at resol- vere, selv i den ubetydeligste Sag. 1 Efteraaret 1894 ønskede jeg at gjøre en Reise til Hamborg og, for muligt at faae fri Reise mellem Kiel og Hamborg, hen- vendte jeg mig paa Generaldirecteurens Contoir med Udkast til en Attest, soin jeg selv havde affattet paa Tydsk (jeg kan nemlig baade der, du, das, unterbrechen ni. in.) saaledes, som jeg havde tænkt mig den. Gene- raldirecteuren var ikke tilstede, men hans Privatsecretær lovede at sende mig Attesten næste Dag. Jeg fik den ogsaa, men den var affattet paa Dansk. Saa gik jeg