De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

HANDEL OG SØFART 91 den Vej frem, ud til de østlige Eventyrlande, og skabe et Medbejlerskab til Hollæn- dernes indbringende Kolonialhandel. Men den unge, opdagelseslystne Konges dristige Togt fik ikke det tilsigtede Udbytte for Københavns eller Landets Handel. Det var ikke blot paa Grund af Danmarks geografiske Beliggenhed og Herre- dømme over de nordlige Have, at Københavns Borgere fortrinsvis søgte herop, det var uden Tvivl tillige, fordi Handelen heroppe endnu — i sin Begyndelse i alt Fald — væsentlig dreves som en Byttehandel og saaledes ikke stillede saa store Fordringer til Kapitaler i rede Penge. Ti det var en af de store Vanskeligheder ved Handels- KØBENHAVNS RAADHUS EFTER BRANDEN 1728 — SKAFOTTET MED KAGEN PAA NYTORV virksomhed paa Udlandet i hine Tider, at rede Penge i Reglen var faa, og at Va- rerne skulde betales kontant ved Modtagelsen. Da man tillige snart blev klog over, at den større Kapital forholdsvis bragte langt større Fordel end den mindre, sluttede flere Borgere sig gerne sammen om de enkelte Handelsforetagender, som de i øvrigt kun kunde gaa i Gang med, naar de havde faaet Regeringens Tilladelse eller, som det hed, Kgl. Majestæts Søpas paa at besejle den og den Havn. I det XVIL Aarhundrede var disse smaa Handelsselskaber blevet meget talrige, Christian IV. fandt det rettest at slaa en Del af dem sammen til større Foretagender. Paa den Maade opstod Handelskompagnierne, der udstyredes med forskellige Pri- vilegier, og som paa forskellig Maade nød Regeringens Beskyttelse. Deltagerne maatte