De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

næringslivets opkomst 31 merholm bliver tilbage som et Minde om den Tid, da Bremerkøbinændene havde deres Fid eller Bodeplads her. Det vil altsaa sige, at Byen i denne Tid har udvik- let sig saa meget, at dens Borgere ikke kunde nøjes med det Købmandskab der kunde drives i den korte Tid, Silkemarkedet varede og medens de fremmede køb- mænd laa her. Nu kom der hele Aaret rundt Skibe til Byen, bragte fremmede Lan- des Varer hertil og førte vore egne Frembringelser med tilbage; lidt efter lidt be- gyndte ogsaa den danske Skibsført at gøre sig gældende saa vel som den danske Handel, men foreløbig var det mest de fremmede Købmænd, der besørgede Om- sætningen. Det var nu ikke saa let en Sag som i vore Dage for Fremmede at faa Lov til jfORV 1903. at opholde sig i en By. Man maatte være forsigtig med, hvem man gav Lov til at tage Bolig inden for Byens Volde til Hverdag, — een ondsindet Mand var jo nok baade til at stikke Byen i Brand og lukke dens Porte op for en Fjende. Paa den anden Side var en fremmed Mand, der ikke havde noget »Lejde« eller Beskærmel- sesbrev fra Byens Herre, meget ilde stedt. Byens Borgere var beskyttede ved Byens særlige Ret, men det var Fremmede ikke. Nogen offentlig Anklagemyndighed fandtes endnu ikke og det var nærmest en privat Sag, om man vilde have en Forbrydelse straffet. Blev f. Eks. en Mand dræbt, var det ikke Øvrigheden, men hans nærmeste Slægt og Venner, der sørgede for at faa rejst Sag imod Drabsmanden. En fremmed Købmand maatte altsaa i København »søge sin Fred« hos Biskoppen som Stadens Herre- men da det vilde være farligt at give Fremmede Lov til at eje Hus og Jord i Byen, hvormed der jo fulgte Indflydelse paa Byens Sager, blev de fremmede Køb- mænd nødt til at leje sig ind hos Byens Borgere, baade for deres eget Vedkom-