Materialkemi For Bygningsteknikere

— 9 — imidlertid blander nøjagtigt 56 Vægtdele Jærnpulver og 32 Vægtdele Svovl pulver og opheder Blandingen i et Reagens- glas, vil den pludselig begynde at gløde stærkt. Efter Afkø- ling viser Massen sig som et ensartet sort Stof, i hvilket man selv med det stærkeste Mikroskop ikke kan se nogen Forskel paa de enkelte Partikler, og Stoffet har ganske andre Egenskaber end Svovl og Jærn. Hvis der havde været mere Svovl eller Jærn, end hvad der svarer til det ovenfor nævnte Blandingsforhold (56 : 32), vilde det overskydende blive uom- dannet tilbage. 2. Undertiden kan to Grundstoffer danne flere Forbin- delser med hinanden. Saaledes danner f. Eks. Kulstof og Ilt en Forbindelse »Kulilte«, der indeholder 12 Vægtdele Kul- stof og 16 Vægtdele Ilt, og en anden »Kulsyre«, som inde- holder 12 Vægtdele Kulstof og 2X16 Vægtdele Ilt. I det hele taget vil de Vægtmængder af et bestemt Grund- stof, der forener sig med den samme Vægtmængde al et andet Grundstof, altid staa i meget simple For- hold til hinanden, f. Eks. 1:2, 1:3, 2:3 o. s. v. 3. For lettere at kunne forklare de kemiske Forbindel- sers Dannelse har man indført Begreberne Molekyler og Atomer. Man tænker sig, at alle Stoffer er opbyggede af uendelig smaa Grundstof-Dele, der kaldes Atomer, og som er den mindste Vægtmængde, hvori et Grundstof kan forekomme. Disse Atomer forener sig til Grupper, der kaldes Molekyler, og som er den mindste Mængde, i hvilket et Stof overhovedet kan forekomme frit. Et Atom kan allsaa ikke forekomme alene, men kun som en Del af et Molekyle, og et Molekyle maa mindst bestaa af 2 Atomer, der kan være en s eller forskellige, men det kan indeholde mange Atomer. Grundstofferne bestaar herefter af ensartede Mole- kyler, der er opbyggede af ensartede Atomer, de meka- niske Blandinger af uensartede Molekyler, der kan være opbyggede af ensartede eller uensartede Atomer, og