Materialkemi For Bygningsteknikere

Forfatter: A. L. VANGGAARD, J. JONAS

År: 1918

Forlag: JUL. GJELLERUPS FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Udgave: 2. Udgave

Sider: 92

UDK: 54 (024)

UNDERVISNINGSMIDLER FOR TEKNISKE SKOLER

— UDARBEJDET I TILSLUTNING TIL DEN NY LÆSEPLAN FOR SKOLERNE —

AF

J. JONAS

CAND. POLYT., FOKSTANDER

FOR DEN TEKNISKE SKOLE I AARHUS

A. L VANGGAARD

CAND. POLYT., LÆRER

VED STATENS TEGNELÆRERKURSUS

ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 102 Forrige Næste
— 10 — de kemiske Forbindelser af ensartede Molekyler, opbygget af uensartede Atomer. Det ligger i Sagens Natur, at man ikke kender Molekylernes Størrelse, og man kan derfor ikke bestemme et Molekyles absolutte Vægt, men man kan ved Metoder, der ikke skal omtales her, bestemme dets relative Vægt, o: dets Vægt i Forhold til et eller andet Molekyles Vægt som Enhed, og hertil har man valgt Brinten. Man antager endvidere, at Brintmolekylet indeholder 2 Atomer, og sætter Brintens Molekylvægt = 2. Brintens Atomvægt bliver da 1, og de øvrige Grundstoffers Atom- vægt bestemmes derefter i Forhold til Brint. 4. I Fysikken lærer man, at en Luftarts Tryk forholder sig omvendt som dens Rumfang, og at alle Luftarter udvider og sam- mentrækker sig lige meget ved Opvarmning eller Afkøling. Da man maa antage, at det er Luftarternes Molekyler, der har disse Egen- skaber, kan man deraf slutte, at der i lige store Rumfang fin- des lige mange Molekyler; men heraf følger atter, at Luft- arternes Molekylvægte maa fo r holde sig som deres Vægt- fylder. Antager vi nemlig, at en Liter af to forskellige Luftarter med Molekylvægtene Mt og M2 indeholder a Molekyler, vil Vægten af 1 Liter være aMt og a M2. Kaldes Vægtfylderne af de to Luft- arter i Forhold til en eller anden tredje for ft og f2, og er Væg- ten af 1 Liter af denne tredje P, kan Vægten ogsaa udtrykkes ved fx P og f2 P, og følgelig vil = Lf »Iler “t = f- aM, ' f, P M, f, Nu har man imidlertid, som ovenfor nævnt, sat Brintens Mole- kylvægt — 2, og bestemmer man Luftarternes Vægtfylder i Forhold til Brint, bliver dennes Vægtfylde lig 1. Sætter man derfor i Lig- ovenfor M2 — 2 og f, = 1, bliver den til Mi = fi eller = 2 f15 2 1 i*» altsaa er en Luftarts Molekylvægt det dobbelte af Luft- artens Vægtfylde i Forhold til Brint. Kender man omvendt en Luftarts Molekylvægt, kan Luftartens Vægtfylde i Forhold til Brint bestemmes som det halve af Molekylvægten. 5. For lettere at kunne angive de kemiske Forbindelsers Sammensætning betegner man Grundstofferne ved kemiske