Materialkemi For Bygningsteknikere
Forfatter: A. L. VANGGAARD, J. JONAS
År: 1918
Forlag: JUL. GJELLERUPS FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. Udgave
Sider: 92
UDK: 54 (024)
UNDERVISNINGSMIDLER FOR TEKNISKE SKOLER
— UDARBEJDET I TILSLUTNING TIL DEN NY LÆSEPLAN FOR SKOLERNE —
AF
J. JONAS
CAND. POLYT., FOKSTANDER
FOR DEN TEKNISKE SKOLE I AARHUS
A. L VANGGAARD
CAND. POLYT., LÆRER
VED STATENS TEGNELÆRERKURSUS
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 55 —
Kulsyren findes som omtalt § 41 i Luften. Den dannes
ved Menneskers og Dyrs Aandedræt og strømmer i mange
vulkanske Egne op af Jorden (»Hundegrolten« ved Neapel),
ligesom den opstaar ved Forbrænding af alle kulstofholdige
Stoffer. Den kan fremstilles
1. ved at behandle et kulsurt Sall med en Syre, f. Eks.
Marmor (kulsur Kalk Ca CO3) med Saltsyre
Ca CO3 + 2 H Cl == Ca Cl, + CO, + H2 O,
2. ved Ophedning af kulsur Kalk (»Kalkbrænding«), idet
Ca CO3 = Ca O + CO2
Paa denne Maade fremstilles Kulsyren fabriksmæssigt og
kommer i Handelen paa StaalHasker som ovenfor omtalt.
3. ved Forbrænding af Kul.
Kulsyren anvendes til Kølemaskiner, Soda- og Selters-
vand, Ølaftapning m.m.
73. Luftformige Brændselsstolfer fremstilles altid kun-
stigt, naar lige undtages den enkelte Steder forekommende
»naturlige Gas«, der væsentligst bestaar af Methan. De vig-
tigste luftformige Brændselsstoffer er: Belysningsgas,
Generatorgas, Vandgas og den ved Højovnene dannede
Giktgas.
74. Belysningsgas fremstilles ved tør Destillation af
Stenkul i Retoiter af ildfast Ler. Stenkullene, der benyttes
hertil, er de saakaldte >Gaskul«, som indeholder meget Brint,
Kulbrinter, Kvælstof og Svovl. Ved Ophedningen frigøres
disse Stoffer, og der udvikles Brint, Kulbrinter, Svovlbrinte,
Ammoniak og Tjære, medens der i Retorten bliver fast Kul-
stof tilbage som Koks. Fra Retorterne ledes Gassen gennem
Rørsystemer, hvor den afkøles, og i hvilke Vanddamp, Tjære
og Ammoniak fortættes. Derefter vaskes den med Vand, for at
den sidste Rest af Tjære og Ammoniak kan fjernes, og ledes ende-
lig gennem en Rensemasse, der navnlig skal befri den for
Svovlbrinte, der er meget skadelig at have i Gassen, fordi
den ved Forbrænding vilde give Svovlsyrling, der virker
ødelæggende paa Planter og bleger Gardiner, Møbler o. lign.