De danske Redskabs- og Maskinprøver

157 paabudt, at Roetransporten skulde ske med bredfælgede Vogne, eller skulde det overhovedet findes formaalstjenligt at benytte dem, vilde det paa de mindre Gaarde jo være det simpleste at have et saadant Sæt Hjul, saa man, alt efter Forholdene, kunde benytte hvilke Hjul, det var tjen- ligst at køre med. Med Vognene blev der nu kørt en Tid for at faa dem slidte til før Proven. Som Stedet, hvor Prøven bedst kunde foretages, valgte man Nærheden af Saftstationen i Stokkemarke paa Lolland, hvortil der er en meget betydelig Roetransport, og hvor man maatte vente at kunne finde alle de Vejforhold, hvor under man ønskede Proven afholdt. For Prøverne satte man sig følgende Opgaver: 1) At undersøge Kraft forbruget ved de forskellige Fælgbreder: a) paa god, fast Landevej (Chausé), b) paa god Bivej, c) paa Grusvej, d) i Roemarken, naar Jorden er tør, e) i Roemarken, naar Jorden er blød og opkørt. Paa Vejene provedes med en Belastning af 2500 og 4000 Pd., i Roemarken med 2500 Pd. eller mindre, alt efter Jordens Beskaffenhed. 2) At undersøge Kraftforbruget paa en opkørt og pioret Vej, og ligeledes naar denne igen var bleven tor. 3) At undersøge Kraftforbruget for et stort Læs, f. Ex. 5000 Pd., paa 1 Vogn og det samme Læs fordelt paa 2 Vogne, bundne bagefter hinanden. 4) At undersøge, hvilken Indflydelse Snelæg (Snesjap) har paa Kraftforbruget. Prøverne paabegyndtes den 24. Oktober 1898 og over- væredes af Hofjægermester Friis, Formand for Maskin- udvalget, Godsinspektor Tilemann, senere afdøde Lands- tingsmand C. Breinholt og Forpagter Bokelmann, Norregaard, assisteret af Forstander Jørgensen, Abed.