De danske Redskabs- og Maskinprøver

Forfatter: Emil Jørgensen

År: 1902

Serie: Landboskrifter

Forlag: Det Schubotheske Forlag

Sted: København

Sider: 199

UDK: 631 7

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
162 I Efteraaret lykkedes det at faa en passende Roejord at prøve paa, saaledes som den almindelig er sidst paa Efteraaret, nogenlunde tør, men saa blød, at Hjulene skære i. En enkelt Prøve blev udført i Regnvejr, hvor Jorden saa var meget fedtet. Prøven foretoges med Sognefogdens Vogn med 1500 Pcl.s Belastning, og Kraftforbruget var: med 2V2z/ Fælg...................... 480 Pd. — 4" - ....................... 370 - Her er altsaa en Forskel i Kraftforbruget af 110 Pd. til Fordel for de bredfælgede Vogne, hvilket omtrent er l/é mere. Lige efter at det har regnet, naar Jorden er meget fedtet, saa den vil hænge ved Fælgene, er Kraftforbruget langt større, end naar Jorden er tør. Prøvevognen Nr. 2 med SVs" Fælg havde med en Belastning af 2500 Pd. et Kraftforbrug af 312 Pd. paa tor Roejord, medens den paa vaad, fedtet Jord med Be- lastning af 1500 Pd. havde et Kraftforbrug af 441 Pd. Ved denne Prøve havde man taget en Vogn med fra Knuthenlund; man havde under Prøverne faaet det Ind- tryk, at vore Prøvevogne vistnok gik lettere end Vogne i Almindelighed, og det viste sig da ogsaa, at denne Vogn med 21/z2// Fælg naaede op til et Kraftforbrug af 579 Pd., medens Sognefogdens Vogn med Fælg krævede 480 Pd. At her var en Fejl ved Vognen, var klart; det kunde dog ikke ved denne Lejlighed være Opgaven at paavise de Fejl, der mulig kunde være ved Vognene, men her saa man den Mærkelighed, at Vognen ikke var rigtig ind- sporet. Afstanden mellem Forhjulene var større maalt fortil end bagtil, saa Vognen kommer til at gaa, som man kalder «at franske», saa den er ikke fri for at arbejde i Jorden som en Tallerken paa Tallerkenharven. At der kan være meget andet at bemærke ved En- kelthederne paa en Vogn, fik man et godt Bevis paa ved