De danske Redskabs- og Maskinprøver

163 et Sæt Hjul med 3" Fælg, som man lod lave til en af Prøvevognene; de vare ikke til at bruge, fordi et af Hjulene lod sig kore aldeles fast paa Akslen, og de andre sled paa forskellige Steder. Fejlen var her, at Bøs- ningen var for lang. At en Bøsning ikke passer nøjagtig, skulde man næppe have ventet; passe Lejerne ikke f. Eks. ved en Mejemaskine, da kan den ofte simpelthen ikke ar- bejde; ved Vognene gaar det ud over Hestene, der maa slide for alle de Unøjagtigheder, der kunne være ved Vognens enkelte Dele. Kunde man samle en Del Vogne sammen, saavel fra store som smaa Landbrug, vilde det være af stor Interesse, om man kunde paavise Fejlene, og af stor Betydning vilde det være, om man kunde paavise, hvorledes de lode sig rette. For at undgaa den uheldige og tidsspildende Maade ved Vognenes Smøring, har man paa en af Prøvevognene anbragt en Selvsmører, saa man undgaar at tage Hjulene af, hver Gang man skal smøre. Foruden Tidsspilde og et urimelig stort Forbrug af Vognsmørelse, er denne Maade uheldig, idet det, ved at Hjulet tages ud paa Akslen, altid falder Jord og Smuds ned, som saa, blandet med Vogn- smørelse, just ikke afgiver noget godt Smøremateriale. Vognen bliver fremdeles prøvet, da der er Smaating at rette, inden det bliver godt. Der staar endnu tilbage at omtale en Prove i Tøsne (Snesjap). Ved Prøven paa Vejen, hvor Sneen var smeltet bort, var Kraftforbruget; Prøvevogn Nr. 1 med 2V4Z/ Fælg 225 Pd., i Sneen 320 Pd. do. Nr. 2 - 3W' - 223 - — 377 - do. Nr. 1-4" - 258 - — 388 - Det fremgaar heraf, at det er meget tungt at köre i Snesjap, og at de bredfælgede Vogne her ere de tungeste. Det er især en Klage, man horer fra Mælkekørerne, og det kan i en lang Snevinter være et 11*