De danske Redskabs- og Maskinprøver
Forfatter: Emil Jørgensen
År: 1902
Serie: Landboskrifter
Forlag: Det Schubotheske Forlag
Sted: København
Sider: 199
UDK: 631 7
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
________________
166
maade stor Rolle for disse Egne, og sammenholder man
Udbyttet, der faaes af dem, og Udbyttet af Korn, er der
vist næppe noget Sted i Landet, hvor Roerne give et for-
holdsmæssigt større Udbytte.
Jeg mener, at flere af de Beregninger, man har set
opstillede mellem Udbyttet af Roer og Korn, ikke ere
rigtige, det lader sig ikke gøre kun at regne Kærnen, man
skal absolut tage Halmen, med.
Ej heller er jeg af den Mening, at man i Praksis i
Almindelighed har opnaaet at faa Roerne udbragt til den
Værdi, som Fodringsforsogene have vist, men det behoves
heller ikke for at konstatere, at Rodfrugterne for disse
Egnes Vedkommende er den mest lønnende Afgrøde, som
kan avles der.
At dette er saa godt som den almindelige Mening,
derom vidner ogsaa den overordentlige Udbredelse Rod-
frugtdyrkningen har taget der.
I Ringkøbing Amt var der i
1871............. 214 Tdr. Land med Roer,
1881 ............. 1268 - — - -
1888 ............. 5000 — —
1896 ............. 11240 - - - -
I de 3 nærmeste Sogne ved det Sted, hvor Prøverne
afholdtes, nemlig:
Madum:
var der 1871 »
- 1881 1
— 1888 7
- 1896 19,1
Ulfsborg:
4
19
68
140
Raasted:
» Tdr. Land ined Roer,
1 — —
12
16 — -
Forøgelsen af Roearealet vil sikkert stige mere endnu:
hvor Grænsen bliver at sætte, vil stærkt bero paa den
tilstedeværende Arbejdskraft. De mest begejstrede For-
kæmpere for Roedyrkningen have ofte udtalt, at naar
man først gav sig til at dyrke Koer, kom Arbejdskraften
af sig selv; det kan være, at det tidligere har været Til-