De danske Redskabs- og Maskinprøver

Forfatter: Emil Jørgensen

År: 1902

Serie: Landboskrifter

Forlag: Det Schubotheske Forlag

Sted: København

Sider: 199

UDK: 631 7

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
________________ 166 maade stor Rolle for disse Egne, og sammenholder man Udbyttet, der faaes af dem, og Udbyttet af Korn, er der vist næppe noget Sted i Landet, hvor Roerne give et for- holdsmæssigt større Udbytte. Jeg mener, at flere af de Beregninger, man har set opstillede mellem Udbyttet af Roer og Korn, ikke ere rigtige, det lader sig ikke gøre kun at regne Kærnen, man skal absolut tage Halmen, med. Ej heller er jeg af den Mening, at man i Praksis i Almindelighed har opnaaet at faa Roerne udbragt til den Værdi, som Fodringsforsogene have vist, men det behoves heller ikke for at konstatere, at Rodfrugterne for disse Egnes Vedkommende er den mest lønnende Afgrøde, som kan avles der. At dette er saa godt som den almindelige Mening, derom vidner ogsaa den overordentlige Udbredelse Rod- frugtdyrkningen har taget der. I Ringkøbing Amt var der i 1871............. 214 Tdr. Land med Roer, 1881 ............. 1268 - — - - 1888 ............. 5000 — — 1896 ............. 11240 - - - - I de 3 nærmeste Sogne ved det Sted, hvor Prøverne afholdtes, nemlig: Madum: var der 1871 » - 1881 1 — 1888 7 - 1896 19,1 Ulfsborg: 4 19 68 140 Raasted: » Tdr. Land ined Roer, 1 — — 12 16 — - Forøgelsen af Roearealet vil sikkert stige mere endnu: hvor Grænsen bliver at sætte, vil stærkt bero paa den tilstedeværende Arbejdskraft. De mest begejstrede For- kæmpere for Roedyrkningen have ofte udtalt, at naar man først gav sig til at dyrke Koer, kom Arbejdskraften af sig selv; det kan være, at det tidligere har været Til-