De danske Redskabs- og Maskinprøver

167 fældet, men det gælder ikke mere nu til Dags, der er sikkert mange, der have gjort den Erfaring, og ofte har det bibragt Folk den Anskuelse, at Arbejdet var ganske uoverkommeligt. Mangelen paa Haandkraft og selvfølgelig ogsaa dens store Kostbarhed er absolut en Hindring for Roearealets Forøgelse, men her gælder det, om man ikke ved Hjælp af gode Radrensere kan gore Haan darb ej det saa ringe som muligt, eller om man paa andre Maader kan indskrænke Haandarbejdet til det mindst mulige, selv om man ikke derved naar det størst mulige Udbytte pr. Td. Land. Staar det nu klart for En, at der ved Rodfrugtdyrk- ningen er meget at vinde, bliver man ogsaa snart paa det Bene med, at der ikke er faa Vanskeligheder at overvinde, og naar man i de Egne har gjort saa betydelige Fremskridt med Hensyn til Rodfrugtdyrkningen, saa skyldes det den Ihærdighed, som er egen for Vestjyderne, og som vi fra Landets andre Egne ofte liave bojet os for. Af disse Vanskeligheder er der, foruden Mangel paa Haandkraft, at nævne, et umildt Klima og rundt omkring megen simpel, uren Jord. Det var med alt det nævnte for -Øje, at vi havde ment at burde arbejde, og naar vi Aaret forud for Proven saa Roemarkerne grundigt igennem, var det let at se, at der paa Steder skortedes paa Haandkraft, samt at Grunden til større Spring i Eoebestanden skyldtes Fejl ved Saa- ningen. Vi mente derfor, at det var værd at se disse nøjere efter, og mødte saa i Foraaret i Maj Maaned, hvor vi dels saa Arbejdet udført af de i Egnen almindeligt brugte Saa- rn askiner og dels udforte nogle Saaningsforsøg med nogle af vore bedste Saamaskiner. Saaningen foretoges hos Forpagter Burgaard paa Nørre Vosborg og hos Forpagter Willem o es, Skjærum Mølle. Ved Saaning af Kaalrabi og Turnips, de 2 Rodfrugt- sorter, der dyrkes mest der, stilles der saa meget smaa Fordringer til Saaniaskinerne, saaledes var vor Mening