De danske Redskabs- og Maskinprøver

169 er «Kejseren» fra Fabrikant Buch trup i Randers, som ogsaa kan omdannes til Radrenser. Den har vunden en Del Udbredelse omkring i Landet. Skærmen og Saa- apparatet ere gode, men det kniber for den at kamme godt nok op, naar Jorden er knoldet eller der er meget Ukrudt. Kammen vil gerne blive noget hul i Midten, hvor saa Knoldene og Ukrudtet samler sig sammen, uheldigvis netop der, hvor Frøet falder; der bødes dog noget herpaa ved at den har Trykruller, der følge i Sporet af Skæret. Naar man saaer paa Kamme, er det af Vigtighed at disse faa den rette afrundede Form, saa at Tromlen paa Saamaskinen kan spænde over dem, men det er ikke saa let at naa dette, hvor der er lang Gødning eller meget Ukrudt i Jorden. Naar man, som almindelig Skik er der, lader den nærmer Hest gaa i Furen ved Opkamningen, vil Plovens Landside let slæbe noget sammen og for- styrre Kammens Form. Lader man fjærmer Hest gaa i l1 uren, da berører Ploven jo slet ikke den forud dannede Kam. Men dette kan paa uren Jord desuden faa en større Betydning. Den almindelige Skik der paa Egnen er at tage Koer efter Rugen: Stubben plejes da om Efteraaret, der gødes i Lobet af Vinteren, og saa pløj es, harves og tromles der forud for Saaningen. Foruden det meget store Arbejde herved, er man desuden udsat for stærkt at udtørre Jorden, og der er derfor intet naturligere end simpelthen at kamme op paa den gødede Jord. Gødningen bliver da samlet paa Kammen umiddelbart under Planten, og bedre Forhold kan der næppe gives denne. En Fordel er det saa ogsaa, at man kan saa i noget fugtigere Jord, end hvor man har arbejdet Jorden stærkt igennem før Saaningen. I flere Egne i Vestjylland bliver saavel Kaalrabi som Turnips angrebne af Kaalb roksvamp, som aldeles kan tilintetgøre Planterne, og her liar man set sig nødsaget til at opgive Dyrkningen af disse Rodfrugter og er gaaet over til Dyrkning af Kun kel ro er. Ifølge de Forsøg Hr. Redaktor Hel weg har udført i